Efter en lang og hård kamp for et sted at være, fik Ungdomshus-bevægelsen endelig et hus forleden. Det kulminerede med et brag af en fest, hvor de mange fremmødte fejrede sejren ved at lytte til en bred vifte af musik, lige fra punk til hiphop.
Selvom man hedder Ungdomshuset, er det dog ikke hver dag, der skal være plads til alt. Den 28. inviterer aktivisterne nemlig til første del af en månedlig hiphop-klub ved navn Rap ‘n’ Skralde. Under det mundrette motto “Vi er anti-kommercielle, anti-profit, anti-sexistisk, anti-racistisk, anti-drugs, Anti-ANTI & D.I. fuckin’ Y.” vil de hver måned hive fat i undergrundens mere politisk bevidste personer og bevise, at hiphop er mere end afklædte damer, vold og macho-attituder.
Første aften vil man kunne opleve rapgruppen Ren Reflex, The Geist og noget så sjældent som revolutionært elektronisk punk-rap, når Retsstat DK hopper på scenen. For at sørge for, at musikken lyder, som den skal, kommer de to DJs DixOne og Master L og vender et par plader, når værten Lex L ellers tillader dem det.
Det foregår i baren Dödsmaskinen i det nye Ungdomshus på Dorteavej 61 og koster 30 kroner. Læs mere om arrangementet på Myspace her.
Kunne du digge det her? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter





Ingen kommentarer endnu…