Så er der snart nyt fra pladeselskabet Echo Out, i form af compilation CD’en Spytbakken volume 2. I den forbindelse afholdes der også release fest på Loppen den 27. marts, hvor de betalende gæster vil få en gratis kopi af det nye Spytbakken.
Spytbakken CD’erne præsenterer lytterne for de kunstnere, der udgør Echo Outs bagland, og giver lytterne mulighed for at få smagsprøver på de forskellige kunstnere. Udover den anmelderroste OR-rapper Khal Allan vil man også få mulighed for at opleve de snart pladeaktuelle Guldgruppen samt gamle rutinerede kræfter som Bumsestilen. Guldgruppen vil desuden præsentere en video til deres nye nummer “Hvor Vi Kommer Fra”.
Den samlede line up for aftenen ser ud som flg.:
RasmusModsat, Ligetil Kru’, Illusionisten, Trepac, Yogi, Pede Gøbb, Kværn, DixOne, Bumsestilen, Klaes, Leon MC, Nota Bene, Ingen Reaktion, Chewbacca.
Døren åbner kl. 21 og showet starter kl. 22.
Læs mere om Echo Out
Læs mere om release festen på Facebook
Kunne du digge det her? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter





Ingen kommentarer endnu…