Morgenfest med Pede B

Pede B havde en del faktorer i mod sig, da han søndag morgen kl. 12 indtog Cosmopol. Som om kl. 12 ikke var tidligt nok, var søndag morgen den eneste morgen på festivalen, hvor varmen ikke gjorde det umuligt at sove længere end til kl. 7, og så var det tilmed morgenen efter en nat, hvor Malk De Koijn havde spillet koncert til kl. 4. Alligevel stod der folk og ventede ved afspærringen ved Cosmopol, og et par teenagepiger løb skrigende hen foran scenen, da afspærringen blev brudt. Flere og flere kom til koncerten igennem, men Cosmopol (Roskilde Festivals tredie største scene, kapacitet 6.000) blev aldrig rigtig fyldt.

Pede B havde liveband, to back-up rappere, to back-up sangere og Adam Sampler ved mixen med. Man kunne håbe, at livebandet som umiddelbart lød til at være dygtige folk, blev brugt til at trække musikken op på et lidt højere niveau og give den lidt mere kant end lyden på albummene. Der var blandt andet et par numre med lidt jazzy keys, men her var langt til en eller anden form for harmoni med de alt for dominerende beats. I stedet blev musikken lidt 90′eragtig, med lidt for simple melodier og beats, og så hjalp det ikke på det, at Adam Smaplers beats var alt for høje, og til tider næsten overdøvede Pede.
Koncerten blev også gæstet af MikL og Per Vers, sidstnævnte tog rampelyset fuldstændigt, for et par minutter. De tre mc’er lavede, hvad de selv påstod var, en lille freestylesession, i mine ører lød det nu meget som skrevne rim.

Pede Bs sceneoptræden er meget overbevisende, man kan virkeligt se, at han brænder for det her, og han kan se så voldsomt ond ud, når han rapper – præcis som til fight night. Det er lidt synd, at hans kropssprog og flow minder så meget om hans fight night præstationer, hvilket de er fint egnet til. Og selvfølgeligt skal man have sig selv med og så videre, men det ville klæde hans koncerter, hvis han også formåede at vise en anden side af sig selv. Det gjorde han til gengæld mellem numrene, hvor en lidt ydmyg Pede kom til syne og han virkede til at være meget nede på jorden og taknemmelig for at endeligt at være havnet på en rigtig scene. Han talte (måske for) meget til publikum, og viste sig, som en af de færreste kunstnere, som ægte festivalgænger, som en af os andre. Han havde i hvert fald en rigtig god kontakt til publikum, og der var en lidt træt men rigtig god stemning hele koncerten igennem.

Værd at snakke om? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter