Blandede bolcher

Grundstuff – Run For Cover + Guld Tuborg (kasettebånd og MP3)

Sommerferien er tid til hængepartier. Run For Cover og Guld Tuborg gav i juni dette gratis mixtape ud, der stadig kan downloades på Run For Covers hjemmeside eller erhverves på kassettebånd gennem deres webshop. Grundstuff indeholder 19 numre, der tilsammen varer næsten en time. Medvirkende er 13 forskellige kunstnere og 10 forskellige producere. Setlisten kan ses her.

Ved første gennemlytning er det en ganske fin samling af danske hiphopnumre. Det er en lidt sær blanding af hiphop med inspiration fra af alt fra jazz til club og fra folkemusik til old school. Der er ikke noget, der kvalitetsmæssigt forstyrrer øret voldsomt, hverken hvad angår vokalerne, teksterne eller produktionerne, dog høres heller ingen genialiteter. Der er en hel del perler, men for få gennemførte numre, og heraf er allerede to tidligere udgivet og velkendte; her tænkes på Kinskis Operation Dagsværk track “Badunk Gadunk” og Pede Bs “E.B.A.T.”, hvor den firseragtige lyd kommer til sin ret i kombinationen med teksten om at være firserbarn. Derudover er jeg også blevet ganske imponeret af Turkmans mix af Dr. Dre og nummeret “Talkboxer”, hvor Nappion, der mest er kendt som beatboxer, også bryder igennem som rapper eller talkboxer, som også produceret af Turkman.

Turkman er såkaldt host og dj på mixtapet og er medvirkende på hele 10 af de 19 numre, enten som producerer eller kunstner. Jeg er lidt ked af, at han skamferer det meget kønne Erykah Badu nummer “Green Eyes”, samt at han snakker for meget og får Hadi Kakush, der ellers klarer sig udmærket på sit nummer “Det Du Gør”, til at stå for dårlig humor på introen. Turkman, der er tredobbelt vinder af DM i mix og gennem sine studier på musikkonservatoriet har fået klassisk inspiration, har en fantastisk musikforståelse og evner nogle gange at kombinere det elegante og det dansable med hiphop og toner med anden etnisk baggrund end dansk i et meget bredt alsidigt lydbillede og tilnærmelsesvis geniale mix. Men hans evner kommer ikke til sin ret her. Min nysgerrighed er tændt, og jeg glæder mig til at høre, hvad en solo har at byde på, men hvorfor han skal blandes ind i dette mixtapeprojekt og ikke bare laver et selvstændigt projekt, kan jeg ikke helt se.

Den røde tråd er svær at finde på dette mixtape. Det der umiddelbart binder kunstnerne sammen, er blot at det er danske kunstnere og danske tekster (hvis man ser bort fra Turkmans mix). Det er en god blanding, af kunstnere jeg ikke har hørt før og mere etablerede navne, både ikke-signede og signede kunstnere – heraf tre fra Run For Cover; Ham Den Lange, Hennesey og Pede B.
En del af teksterne handler, som så mange raptekster, om kunstnerne selv. Enten med et bestemt perspektiv som JO:EL, Jooks og Mikkel Mund på det smånostalgiske nummer “Ungdum”, om at have været “ung, dum med en pung fuld af sperm” og gå fra at have pussy på sin hjerne og til at have pussy på sit jern. Så er der de sædvanlige selvpromoverende numre som det clubagtige Hennesey-nummer “Hustler for mig selv” og de lidt mere kyniske selvbilleder på numre som Ham Den Langes “Carpe Diem My Ass” og SupaJans optimistiske, selvironiske nummer “Op’ Over Skyerne”, hvis omkvæd får undertegnede til at trække på smilebåndet, med budskabet “det er underordnet hvor dårligt du har det, så skal du nok klar’ det”.
Jeppe Rapp fortæller forhåbentligt ikke sin egen historie på ” Den Gode, Den Dårlige og Den Grimme”, Kinskis nummer “Badunk Gadunk” har et budskab, der er lidt større end dem selv, og Hadi Kakush bliver også politisk på “Det Du Gør”, så det bliver aldrig bare en bunke navlepillernumre, og for eksempel handler Mikkel Munds “Bare Teater” om eget comeback, men også om hvor folk rund omkring i branchen “går med masker”. Igen; generelt interessante numre på hver deres måde, men ikke nogen genialiteter.

Men hvad måler man sådan et mixtape på? Efter min mening er numrene alle minimum nogenlunde og forholdsvis let spiselige, men dog stadig af svingende kvalitet og ikke mindst har de forskellige kvaliteter.
Kigger man derimod på sammensætningen af numrene, synes jeg man gaber over for meget. Som tidligere nævnt, kunne Turkmans kvaliteter komme meget bedre til sin ret på en selvstændig udgivelse. Danmarks vildeste rappere, som man bliver lovet, er altså ikke at finde på mixtapet – ingen nævnt ingen glemt. Jeg finder heller ikke Grundstuff alsidigt nok til at være den compilation der for alvor tegner et billede af hvor bred dansk hiphop er, og for bred til at tegne undergrunden. Modsat er der ikke noget der binder numrene sammen – bortset fra en meget elegant overgang mellem numrene, hvor de enkelte numre flyder sammen et par sekunder. Grundstuff er jo også bare et mixtape og det virker fint som PR, men karakteren afspejler også, en mangel på ambition og rød tråd. Men en vis grad af far-humor vil jeg dog skrive, at Grundstuff bestemt er pengene værd. Og den er heller ikke spild af tid!

Kunne du digge det her? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter