Events Før den her, skrev vi om:

To veteraner gæster Loppen

Tirsdag den 22. september får Loppen på Christiania besøg af to af hiphoppens “grand old men” i form af Freddie Foxxx og Prince Paul.

Freddie Foxxx, som også går under det hårdtslående navn Bumpy Knuckles, udgav sin første plade for 20 år siden og er kendt for at uddele verbale tæsk med skarpe punchlines. Som en del af Gang Starr’s indercirkel har man kunne opleve Freddie Foxxx’s aggressive og genkendelige vokal på adskillige Gang Starr numre ­- ikke mindst på nummeret “The Militia” som flere nok kan nikke genkendende til. DJ Premier har da også sidenhen leveret beats til “Bumpy” på flere af rapperens tidligere albums.

Prince Paul har ligesom Freddie Foxxx utrolig meget erfaring i branchen og startede således sin karriere som dj og producer helt tilbage i midtfirserne, hvor han var med i gruppen Stetsasonic og producerede numre for grupper som 3rd Bass. Senere hen indgik Prince Paul et samarbejde med De La Soul, hvor han producerede numre til tre af gruppens albums, bl.a. debuten “3 Feet High and Rising”. Ligesom De La Soul fik Prince Paul også en del opmærksomhed herefter og er stadigvæk en af de mere eftertragtede producere.

Billetter til koncerten koster 140 kr. og selve koncerten går i gang kl. 21.

Værd at snakke om?

Ingen kommentarer endnu…

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — congratulate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.