Det er efterhånden de færreste, der kun kender rapperen Jooks som medlem af gruppen Rent Mel, for han har efterhånden spillet landet tyndt op til flere gange som solo-kunstner, og udgav tidligere på året sit solo-udspil Privilegeret, der har modtaget ros fra såvel fans som anmeldere.
Selvom publikum knapt nok var kommet sig efter et vildt Clemens show, var der ingen nåde at hente da Jooks og S!vas troppede op på scenen med trommeslager og Atilla som DJ/trommeslager kom på scenen. Jooks startede, som han plejer, ud med at spille introen fra hans plade, “Success eller Skændsel”, hvilket er er forholdsvis stille, opbyggende nummer, og herefter gik det bare op ad bakke.
Jooks’ energiske fremtræden er altid en fornøjelse at se på, og han formår virkeligt at få publikum med på hvert eneste nummer, og det er svært – for ikke at sige umuligt – at stå stille når Jooks og S!ivas er på scenen. Dertil kom at Atille havde medbragt egne stortrommer, der gav en super fed lyd, der formåede at trodsede den dårlige akustik i salen. Et andet fedt indslag var at Jooks spillede “Det’ Ik’ Nok”, der, som han selv sagde, er et ret corny, sang-agtigt track – men det virkede godt, og det fik bragt publikum lidt ned i tempo i et kort øjeblik.
Midt i sættet blev S!vas erstattet af Mikkel Mund og Tegnedrengen, og sammen med Jooks spillede de to Rent Mel-tracks (“Skyggesiden” og “Ta’ Det Af”), hvilket virkeligt bragte publikum til klimaks – troede man. Men bedst som S!vas igen kom tilbage på scenen og “Den Røde Løber” flød ud igennem højttalerne, kom ingen mindre end L.O.C. frem på scenen for at rappe sit vers på selv samme track – og så skulle man tro Train sprang i luften. Alle på hele Train var tydeligvis både overraskede og overrumplede, men det holdte dem ikke fra at skrige, huje og klappe på livet løs – og man kunne knapt nok høre L.O.C. rappe sit vers.
Herefter kunne Jooks tage en sejrsrunde i form af radiohittet “Hun Vil Ha’ En Rapper”, og derefter var det en både glad og lettet rapper der kunne forlade scenen efter en bombe af et show, der efterlod et meget energisk publikum til næste act. Jooks er helt klart en af de bedste entertainere på den danske rapscene pt., og han efterlod dermed et super energisk publikum til næste act i rækken.
Kunne du digge det her? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter





Ingen kommentarer endnu…