Epokepotentiale

Dialekten – Ude af frekvens (EP)

Første gang jeg hørte Dialekten, var da jeg anmeldte Spytbakken Vol. 3 for ikke så længe siden. Nummeret ”Kryb” stod frem som årets nok bedste danske rapskæring, og det fik mig til at tænkte, at de her gutter har potentialet til at skabe noget nyt inde for dansk rap, noget skelsættende. Nu har jeg så været så privilegeret, at få fornøjelse af at anmelde Dialektens EP-debut Ude Af Frekvens, og den understreger – med en obskur fed streg – alle mine forudanelser, på trods af at de var usædvanligt højtravende.

Dialekten har bare ”det der unikke”. DR1 ville nok kalde det X-faktor, men en mere undergrundsnær beskrivelse må lyde, at de som ingen andre formår at samle helt særlige lyde, indtryk og stemninger i en så sitrende intens pakke, at det leder ens tanker hen på alle de største undergrundsmilepæle, der er skabt på dansk jord, samtidig med at det ikke lyder som noget der er hørt før. Dette er der flere grunde til.

De to herrer Nota Bene og Chewbacca blæser nyt liv i det danske sprog og lufter gloser, udtryk og metaforer, der ikke har set dagens lys i dansk rap i hvem-ved-hvor-mange år. Det er en kolossal lettelse at få genoplivet sprogets egentlige nuancer og muligheder, og Dialekten minder konstant lytteren om, hvor farverige billeder sproget faktisk kan male. ”Melodien i larmen” er et fortrinligt eksempel på dette, da Nota Bene vrisser linjerne

”I den her verden af papirer, skriger hjertet på stærkere værdier /
Så jeg mærker efter og iværksætter mine skriblerier /
Befrier indespærret energi og sammen med de /
Ja læner vi os tilbage, nyder vejret og ignorerer vores 9 til 4 /
Men legepladsen skrumper /
De bomber staden og ungern’, strammer grebet på trods af den stadigt stigende hunger /
Eftersvar på det der forundrer, men skattefar fordummer vor kunstnere /
Så nu graver de guld i stedet for de tanker der gør det hele lidt smukkere”

Uanset hvad de tematisk set begår sig i, disker de op med nye og kreative vinkler, og det står krystalklart, at klichéer som battlerap og historier om menneskeskæbner stadig kan skrives med en fornyende og dybt virtuos pen. Bare lyt til Chewbacca’s ”Ender op det samme sted”, hvor han på forbløffende vis bygger genkendelige og relatérbare karakterer op, kun for at bryde dem ned på værste vis. Eller Nota Benes ”Pis På Brættet” der er fyldt til bristepunktet med skarpe linjer som f.eks. ”jeg’ kun wack hvis man er hvad man spiser”.

Ydermere ligger de uhørt tæt over de hårdtslående, melodiøse og halv-gustne produktioner, der flyder ud af deres guldbelagte lirekasse, der både har Chewbacca selv og beat-geniet Davey bag roret. ”Pis på brættet” og ”En 10’er i hatten” er begge båret op af en fordrukken gademusikants skæve harmonika, Chewbaccas ”Ude af frekvens” dufter svagt af westcoast, og Daveys mesterproduktion ”Melodien i larmen” emmer af underspillet sprød jazz. Den rå og dystre feel er dog hvad der binder EP’ens seks numre sammen, og selvom der ikke er meget opløftende at komme efter, er vrangsiden fremført så ufattelig flot, at fornøjelsen er rødglødende fra ende til anden.

Dialekten har midlerne til at skabe en nyklassiker i dansk rap. Den eneste grund til at Ude af frekvens ikke får den sjette og sidste rapgame krone er, at det er en EP. Havde den været en 5-6 numre mere fyldig, af samme kvalitet, ja så havde den nok fået fuldt hus. Mine forventninger til fremtidige udgivelser fra denne lejr har netop vokset sig stupidt høje. Er man til dansk undergrundsrap, SKAL Ude af frekvens stå i ens samling – no question.

Var det også godt for dig? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter