Elsk din mor og drik lidt mindre!

Fosta – Lyset Blænder (online udgivelse)

”If you haven’t lived it, don’t write it” – med denne uskrevne forfatterregel som primus motor, har Fosta skabt en debut, der går tæt ind på en mand, der i bund og grund ikke har så forfærdeligt meget at fortælle.

Når det forholder sig sådan, at man gerne vil rappe men ikke besidder en interessant baggrund at rappe om, så er der mange måder, hvorpå man kan slippe igennem nåleøjet. I dansk rap kan man sagtens komme frem, uden at have haft en forfærdelig barndom at tude over, man kommer langt med talenter indenfor flows, rim, stærke budskaber eller på anden vis fantastiske evner indenfor tekster. Fantastiske beats kan ligeledes bære en et langt stykke af vejen. Tag f.eks. Jooks: En helt normal fyr, med en komplet gennemsnitlig livshistorie, men med både et flabet flow i verdensklasse og hjælp fra beatgeniet Atilla, formåede han at stå frem som en af Danmarks bedste rappere.

Fosta kan heller ikke just strø om sig med erfaringer fra en dyb livshistorie, hvilket han på ingen måde lægger skjul på. Han åbner pladen med linjer som,

”Jeg ka’ sidde her og klage /
Og sidde her og smage /
På livets sure æble og tænke tilbage /
På hvor ugidelig og kedelig jeg er /
Jo jeg’ træt af at stene men ka’ bare ikk’ la’ vær”

Egentlig ganske modigt at lægge sådan ud. Meget tidligt inde i Lyset Blænder er man klar over, at det ikke er indholdet der skal fastholde lytterens interesse. Men hvad er det så? Hvad har Fosta ellers? A bit of both. Der er ingen tvivl om, at Fosta kan flowe. Der er flere gode eksempler på hans evne til at flette fede linjer sammen, f.eks. på ”Sådan er det bare” hvor han rapper:

”Og hvorfor tror I tror I /
Her går det hurtigt hurtigt /
Jeg gir’ en fuck for alle og pudser ikk’ min glorie glorie /
Gi’ mig en chance så skaber jeg historie-storie /
Så undergrund jeg ikk’ ka’ finde den crib jeg bor i bor i”

Når han for besøg af Pede B, der leverer et måbende flot vers på ”Ikk En Dans”, skruer han også op for rap blusset og udviser mere end solide mikrofon evner.

Lyset Blænders største force er dog, for mit vedkommende, produktionerne, der alle er produceret af Galimatias (med gøglerskæringen ”Hun Vil Ha Det Ruff” som undtagelse). Det er ret fantastisk, hvad Galimatias har formået at bakse sammen af imponerende beats. Fra intronummerets sarte og melodiske guitarspil, den mastodontiske westcoast banger ”Sådan Er Det Bare”, den Troo.L.S.-lydende ”Ikk En Dans” til det instrumentale pusterum ”Writers Block”, der med sin dystre og kolde produktion lyder som taget ud af Jedi Mind Tricks’ Violent By Design. Produktionsmæssigt har Lyset Blænder meget at byde på, og der er mange kroge at gå på opdagelse i.

Fostas debut er, på trods af, at det ikke er tårnhøje ambitioner, der præger projektet, en fed lytteoplevelse. Produktionerne er dope over hele feltet, og Fosta har, hvad der skal til af skills, charme og hjerte til at opveje den manglende dybde i tekstuniverset. Det kan umiddelbart være svært at forestille sig, hvad Fosta skulle rappe om på en efterfølger, men fremtiden til side, så er Lyset Blænder bestemt værd at checke ud.

Kunne du digge det her? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter