Det er efterhånden noget tid siden at man har hørt noget fra den ‘mørke vestkyst’ , men nu bliver det endnu engang tid til at oversætte vestkyst til hip hop terminologi, når “West Coast Hip Hop Jam” løber af stablen den tredje april.
Den står på nostalgisk jyderap, når en række mere eller mindre obskure, jyske rapgrupper ‘vender tilbage’ til vestkysten og tropper op til en koncert i Ringkøbing.
Bumsestilen – oldschool rødderne fra Esbjergs havnefront – og landsbyfænomerne Jyder mæ’ Attityder samt Øverste Etage, vil for en aften overtage scenen i Vesterhavshallen i Ringkøbing, sammen med den tredobbelte danmarksmester i mix, DJ Direct, der er lige så ‘jysk ind til benet’ som de tidligere nævnte kunstnere.
Det gamle repertoire fra de garvede fastlandsrappere, bliver hevet frem af skuffen og kan endnu engang opleves, live og for fuld udblæsning, til en koncert der afholdes i nærheden af de knapt så storbyprægede rapperes hjemstavn.
Men der er ikke alene tale om en koncert til fordel for de hiphop interesserede i midt og vest, men også en støttekoncert, til fordel for behandlingshjemmet “Schuberts Minde“, som er et behandlingshjem for børn og unge med sociale og emotionelle problemer.
Entre til arrangementet, koster 75 kroner kan købes i døren, der åbnes klokken 20, og i sammenhæng med koncerten bliver der holdt after-party på Diskotek Moe’s i Ringkøbing, hvor festen vil fortsætte til lukketid klokken fem.
Hvis du er ekstra stor fan af den musiske rygrad fra “JMA”, meget utålmodig, eller ganske enkelt bare nyder en god omgang vinyl-spinning, så kan du opleve attityde-jyden DJ Talkback, allerede i aften, den 12 marts – på “Sofiekælderen” i København, hvor nogle publikummer allerede har oplevet ham for nyligt. Nærmere information om det kan findes på eventets facebook side.
Fortæl dine venner? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter





én kommentar