Kasper Spez og Sticky Steph Dagen Derpå i Cinemateket

Dagen Derpå, er en kort dokumentarfilm om rapperen Kasper_Spez. Den er instrueret, produceret og filmet af hans ven, Stefan Sørensen, også kendt som Sticky_Steph, der blandt andet også er DJ og ejer af produktionsselskabet Sticky Stuff. RapGame snakkede med ham i starten af marts om netop Dagen Derpå. Interviewet kan læses her.

Dagen Derpå, blev vist fredag d. 5. marts på Cinemateket, til en omgang SneakBar sammen med tre andre kortfilm, der alle tre var seværdige, og morsomme og interessante på hver deres måde. Til fælles har de, at de er blevet lavet med støtte fra Filmværkstedet. Begge gratisforestillinger denne aften var udsolgte.

Dagen Derpå var ligeledes både interessant og morsom. Der var flere i salen der grinede under filmen. Ikke fordi den som sådan var komisk eller morsom, folk sad lang fra og klaskede sig selv på låret, men det var en pudsigt film, der tegnede et portræt af en kunstner, men en anelse tragikomik på penslen.

Kasper Spez kan umiddelbart i forvejen ses som Danmarks mest specialle og excentriske rapper, hvilket blandt andet giver sig til udtryk gennem hans personlige flow og de poetiske, sære og underfundige tekster.

I filmen portrætteres han dog som en anelse mere forhutlet end jeg havde ventet. Han udviser en til tider direkte mangel på virkelighedssans, der placerer Kasper Spez lidt mere fjernt, end man kunne vente. Vi er bestemt med i øjenhøjde; på druk, i studiet og i kærligheds- og hverdagsproblemer, og det håndholdte kamera og videodagbogen, øger autenciteten.
Men der lægges en del vægt på Kaspers lidt sære sider, i stedet for de sider jeg kan identificere mig med. I stedet for at genkende hans problemer, undrer de mig, og filmen talte langt mere til min moderlige – eller måske endda bedstemoderlige side, end til mig som helt, stort set jævnaldrende menneske. Jeg fik nærmest lyst til at passe på den forhutlede rapper, ordne hans økonomi, gå ned og pante hans flasker.

Men måske er det ikke meningen, at jeg skal kunne genkende hans problemer og føle med ham, i stedet for for ham, måske er distancen tilsigtet. Han kan lidt minde om en mellemting mellem en vagabond og et geni, som vi andre helst ikke skal kunne forstå. Han lever for kærlighed og musik,og kommer gennem dagen gennem øl og smøger, og hvor er det smukt.

Dokumentaren er meget følsom og musikalsk, ligesom Spez. Den er interessant hele vejen igennem, og jeg tog mig selv i at sidde og tænke, at jeg bedre og bedre kunne forstå, hvor al den særhed og kreativitet, man oplever Spez udtrykke, kommer fra. Filmen i sig selv er således også et lille kunstværk, delt op i små kapitler navngivet efter citater fra eller på Kasper Spez numre.

Men filmen er også rigtig god reklame for Kasper Spez og hans anmelderroste plade, Fantasten, da der selvfølgeligt spilles en masse af hans numre undervejs, og vi bliver inddraget i processen til skabelsen af albumdebuten. Samtidig underbygges numrenes særlige stemning og særhed, med billeder fra Kaspers liv og billeder af Kasper. De to komplementerer hinanden rigtig godt. Hvorvidt det er bevidst, overspillet eller skabet, havde jeg svært ved at vurdere. Det kan umiddelbart virke lidt søgt, men min undren er med til at gøre filmen interessant for mig.

Under alle omstændigheder, er det et meget interessant og elegant portræt, og man kan sige, at hvorledes man kan fremstå eller ønsker at fremstå, kan sige lige så meget om en, som så meget andet kan. Det er bestemt en seværdig film, uanset om du føler, at du er kommet helt ind under huden på Kasper Spez, eller om du synes du oplever at der tegnes et billede, der er mere image end virkelighed.

SneakBar kan opleves gratis igen d. 19. marts kl. 19.15 på Cinemateket, Gothersgade 55, København. Det er endnu ikke afklaret, om filmen vil blive udgivet eller vist igen. Se blandt andet mere på facebook.

Var det også godt for dig? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter