Meller – Tilbage Til Fremtiden EP (Anmeldelse)

Harass the girls for fuld udblæsning!

Da Meller i 2007 udgav albummet Hjerteblod, var han kendt som ”den fede spiller”. Det er tre år siden, og med udgivelsen af hans nye EP kan vi med rette kalde ham ”den tynde spiller”. Dette er der flere grunde til. Den åbenlyse er, at Meller har smidt adskillige kilo, og nærmest ikke er til at genkende på coveret. Den anden, mindre flatterende grund, er, at indholdet på EP’en er virkeligt tyndt.

Tilbage Til Fremtiden hedder den, og jeg tror, at meningen med den kringlede titel skal pege på, at Meller er taget tilbage i tiden, ved at genalliere sig med hans gamle Mad Comix partner, produceren 3PD. Sammen skulle de så springe ind i en musikalsk, stilmæssig fremtid. Jeg må dog indrømme, at jeg gruer ved tanken om, at fremtiden kommer til at lyde således. Produktionerne er, meget pænt sagt, ikke min kop te. Det er club bangers og druk-anthems, og de plagierer enhver form for mainstream klubkliché med autotune, forsøg på fængende omkvæd, øreskærende synth-lyde, højtempo plastictrommer og tilhørende håndklap.

Meller selv snubler ligeledes i alle de lyriske klicheer. Det handler om druk, hor, blær og så bliver mangt en kvinde gerne nedgjort hen af vejen. På åbningsnummeret ”Druktur I Berlin (Don’t harass the girls)”, modsiger han nummerets titel fuldkomment med linjer som:

”Vælter ind af døren på en club og jeg /
Kigger op i baren på en slut og jeg /
Glider hen og klasker hende i røven /
Mens jeg råber ”luder stik mig nu en whiskey on the rocks”

Længere nede på tracklisten finder vi nummeret ”Øjne”, og da man jo siger, at øjnene er vinduet ind til sjælen, kunne man håbe på et nummer, der lyrisk set havde noget at byde på, men i stedet får vi serveret en dosis overfladiske pornorap, tag f.eks. linjer som

”Du shaker booty og de fede patter /
La’ mig slik’ dit sved af dig /
Spørg’ du og så får du ren besked skatter /
Honning løber ned af dig, fløde mellem ballerne /
Vis mig noget pels og vær sikker på jeg’ knalder det”

Tilbage Til Fremtiden er altså ikke EP’en, man skal investere i, hvis man har brug for et skud socialrealisme, lyrisk virtuositet eller melodiøs hiphop. Har man derimod brug for noget musik, hvortil man kan slå hjernen fra, drikke sig halvt ihjel og bare lade sig rive med ud på dansegulvet, så er udgivelsen her sikkert slet ikke dum. En ting er, at jeg, med mit gamle hiphophjerte, finder det intetsigende, men et andet faktum er, at markedet for denne genre er vokset ganske enormt de seneste par år, og jeg er ikke i tvivl om, at Mellers nyeste udgivelse vil skrabe fans til. Denne anMeller, bliver bare ikke en af dem.

Værd at snakke om? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter