Onsdag den 31. marts er der Påske BASS-arrangement i Pumpehuset. Arrangementet er blevet til i samarbejde mellem Ohoi og Mid Week Brakes, og navne som MC Tia, Young Man MC og Wobble Squad er på programmet.
De fire bagænd i Ohoi fandt sammen i 2002, og de står blandt andet bag Danmarks største festival dedikeret til urban musik, RAW. Mid Week Brakes er navnet på en efterhånden velrenommeret onsdagsklub med hiphop centrum.
Det omfangsrige program er som følger:
- Ohio feat. Young Man MC: Aftenens hovednavn. Young Man MC kan bedst beskrives som en moderne singjay med rødder i den elektroniske bas.
- Maffi: Stærkt dancehall inspireret elektro-craziness.
- Firehouse: Stærkt knyttet til Maffi. For eksempel er Moog med i begge konstellationer, men hos Firehouse er Troels Egern og Ham de kalder Joe i front.
- Wobble Squad: DJ-duo bestående af Linus E og Andreas Tresl. Har blandt andet arbejdet meget sammen med Lucy Love.
- Helmet & Psimono: DJs kendt fra henholdsvis RAW og Dunkel.
- DJ Schack: Aka Ras Schack. DJ og manden bag Mid Week Brakes.
- DJ Graded: Mixmaster af Guds nåde. Vinder af DM i Mix.
- DJ Whut: DJ med amerikanske rødder. Han er ikke bleg for at gribe mikrofonen, hvis lysten melder sig.
- MC Tia: Rapper med holdninger. Hun udgav sin EP Shades of Variety i 2009. Læs anmeldelse her.
Oprindeligt var arrangementet annonceret til at foregå på det gode skib Stubnitz, men er altså flyttet til Pumpehuset, Studiestræde 52 i København.
Prisen er 80 kroner, hvis ikke man når at indfinde sig før kl. 24. Er man der før, er prisen 60 kr.
Det hele foregår fra 22.00 – 05.00
Tjek arrangementets video-invite.
Fortæl dine venner? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter





Ingen kommentarer endnu…