“Mejlgade for Mangfoldighed” er en århusiansk gadefest, der i år vil foregå den 8. maj 2010. Formålet med festivalen er at skabe kreativ grobund for kulturlivet i byen. Sagt med mere dagligdags ord, vil man altså have mulighed for både at komme ud og høre interessant musik og opleve forskellige former for events til gadefesten.
Indenfor musikgenren finder vi blandt andet Sort Stue, Fler Farver, Khal Allan og Marwan som nogen af de optrædende. Fælles for alle navnene er, at de hver især har markeret sig de seneste år indenfor dansk hiphop med kant og originalitet. Disse navne vil sammen med en række andre kunstnere optræde på de forskellige scener, som vil være sat op i dagens anledning.
Derudover vil der som sagt være en række andre events, som bl.a. Mellemfolkelig Samvirke er med til at arrangere.
Endvidere fremgår det, at der vil være en ’final party’ til gadefesten på en hemmelig lokation, så måske der gemmer sig flere musikalske navne i godteposen, som endnu ikke er blevet offentliggjort?
Gadefesten starter som sagt den 8. Maj 2010 klokken 12 om formiddagen, og lokationen er altså Mejlgade i Århus.
Du kan læse mere om gadefesten på deres hjemmeside samt på Facebook.
Var det også godt for dig? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter





Ingen kommentarer endnu…