Echo Out har efterhånden slået sit navn godt og grundigt fast i dansk rap. De har budt på plader fra Dialekten, M-Cnatet og Guldgruppen, og så selvfølgelig de populære Spytbakken mixtapes. Nu er der endnu engang interessant nyt fra Echo Out. Illusionisten er nemlig på vej med sin plade “Syndende Engel – Angrende Djævel”.

På en varm og solrig sommerdag mødes vi med Mørkets Fyrste bedre kendt som Illusionisten oppe i Echo Outs lokaler i Nordvest kvarteret. På trods af sit navn og sin ofte dystre lyrik, virker han glad og imødekommende. Efter en rundtur i de hyggelige lokaler lægger vi ud med at spørge ind til inspirationerne til tekstuniverset.

“Det er selvfølgeligt først og fremmest mine egne tanker og følelser det kommer fra, men jeg hiver også en masse inspirationer fra film og andres musik. Når det kommer til stykket er det faktisk kun meget lidt hiphop. Beats fra Melancolia kan også sagtens inspirere mig. Hvis jeg får et fedt beat af ham, der bare er mig, så skriver jeg til det samme aften.” forklarer han og fortæller videre:
“Jeg er jo vokset op i Jylland i det her lidt borgerlige hjem, med nogle super dejlige forældre, som hørte meget klassisk musik, det tror jeg godt man kan høre på de beats jeg vælger. Det skal være storladent, og der må gerne være strygere på! Med henblik på teksterne, så læste jeg mange eventyr som barn og hørte meget dansk musik. Dengang i 80′erne og start 90′erne blev der jo ikke eksperimenteret så meget med det danske sprog i musik, det var meget banale tekster. Selvfølgelig var der C.V. og nogle af de andre store skalke, men der var ikke så meget. Så man er vel vokset op med den der naive tilgang til tingene, og det kan man godt spore i mine tekster; det der med, at jeg håber, det ender lykkeligt.“.

Men hvad med lyden? Hidtil har Melancolia produceret stort set alt, man har hørt fra Illusionisten. Hvor meget af pladen er produceret af Melancolia?

Illusionisten svarer: “Pladeprojektet har fra start af skulle laves sammen med ham, men der kommer et enkelt beat fra Es, et fra Lars Da Fari og så kommer der et med fra C.O.G.. Så har jeg i øvrigt selv produceret introen. Men ellers er det ham det hele. Han passer rigtig godt til mit tekstunivers. Det rammer altid det der dystre mørke og det melankolske, men alligevel med et lys for enden af tunnelen. Vi er et godt match, men vi har selvfølgelig også lavet musik sammen i 13 år.”

Da samtalen kommer ind på hvorvidt der er andre rappere at se frem til på pladen, fortæller han:
“M-Cnatet er blandt andet med. Trepac spytter en af sine til dato ondeste tekster, og Kværn har lagt et super lækkert omkvæd. Nota Bene er også med på et nummer. Så er Ayo og Julie også med med noget sang, det er dem der også har sunget på blandt andet “Novemberregnen” og “Lad Os Lade Som Om”. Derudover kommer der i øvrigt også en masse liveinstrumenter med på.”.

Hvad kan lytterne forvente sig af “Syndende Engel – Angrende Djævel”?

“Det er jo kliché at sige, at det aldrig er hørt før og alt sådan noget, men jeg synes vi har fået blandet en masse genrer, og man får helt sikkert noget andet, end hvis det bare var de normale 8 bars loop eller 4 bars loop, og så kommer der et omkvæd osv.. Vi har prøvet på at lave noget, der ikke er almindelig kasseformet hiphop.“.

Med disse ord som samtalens afslutning, er der vel ikke meget mere at gøre, end at glæde sig til at Illusionistens plade udkommer. Der er dog desværre ikke nogen releasedato endnu. Men indtil pladen kommer kan du tjekke forbi hans Bandcamp.

Billederne er taget af Kristian Levin Nielsen

Når man nævner Joe True, er det efterhånden en velkendt og slidt kliché, også at tale om den lange ventetid danske rap fans måtte affinde sig med, før hans debutalbum “Den Ægte” ramte gaden. Så godt som alle interviews, der er at finde med Joe True, runder emnet. Men det er sjældent han får lov til at fortælle om, hvilke tanker han gjorde sig. Er han blevet mere afklaret? Føler han, at han på noget tidspunkt måtte gå på kompromis?

Med et stort smil fortæller Joe True, at han føler, folk har taget rigtigt godt imod både pladen og mixtapet. Han er særligt glad for, at mange lyttere og anmeldere blandt andet har sagt, at pladen har været ventetiden værd.

Han fortæller følgende om mixtapet:
“Mange af numrene har haft en plads på  “Den Ægte”, på et eller andet tidspunkt. Nogle er dem er dog lavet til Essensen-pladen. Så er der lidt gamle remixes og nogle nye remixes. Nogle af dem skulle have været med andre steder, for eksempel det med Royal Mudd. Det er meget blandet, det er jo helt fra 2003 og til 2009 numrene stammer fra. Alt det her materiale er jo noget jeg gerne ville have haft ud i verden i lang tid.“.

Herefter begynder samtalen at glide ind på “Den Ægte”, og jeg spørger ind til om han tror folk havde opgivet håbet om en Joe True-plade, fortæller han:
“Ja det tror jeg da helt sikkert, at der er mange der har. Jeg tror, at du kan dele det op imellem dem der har været lige entusiastiske i deres venten, og så kan jeg umuligt forestille mig andet end, at der er nogen der har tænkt: “Nå ja…”, Man skal også være klar over at tiderne skifter, hvis ikke du er i fokus, så er der nogen andre der er. Jeg har da også tilladt mig at lade gryden gå af kog nogle gange. Tilgengæld føler jeg, at jeg altid har været velsignet og har fået ret meget ud af ret lidt output.”

I al den tid Joe True har ventet på at få sin plade udgivet, må han have gjort sig en masse tanker. Til spørgsmålet, om hvorvidt han er mere afklaret med, hvad han vil nu, svarer han:
“Ja helt klart, det jeg vil er at dyrke æstetikken og det kunstneriske i rap. I og med en rapper er vokalist, bør han være ligeså god til det han gør, som en dygtig sanger er til at synge. Det kræver selvfølgeligt nogle værktøjer og i rap er det flows, dynamikken, rimene, rimstrukturer, punchlines og så videre. Du kan godt se det som en atletisk disciplin, da det er en konkurrencekultur, det handler om at være bedst. Hvordan er man så bedst? – Det er man ved at skrive den bedste rap, ikke ved at gå i studiet og producere den mest fængende sang. Det er de prioriteter jeg er kommet ind i hiphop for og det er de prioriteter jeg er tilbage til, efter at have været hele vejen rundt.“

Da jeg spørger ind til om han føler, at han har “væk” fra de prioriteter, som han egentligt helst ville have i første række, svarer han:
“Jeg ved ikke, om jeg har været væk fra det, men jeg har helt klart været offer for nogen af de ting, som jeg kalder for falske prioriteter, som mange danske rappere bliver offer for. Nu må du undskylde mig, hvis du synes det her lyder lalle-idealistisk, men jeg føler, at der er for mange der tænker “Hvad kan jeg tjene på kulturen?” fremfor “Hvordan kan jeg tjene den?”.”

Og med disse ord slutter snakken med en glad men dog alvorlig Joe True, men du kan læse RapGames anmeldelse af  “Den Ekstra” her.

Desuden kan du høre musik, læse anmeldelser, tekster og hente “Den Ekstra” ganske gratis på Joe Trues hjemmeside.

Fotos af Kristian Levin Nielsen

På en alt andet end solskinsfyldt dag, tropper RapGames udsendte op, som aftalt i Echo Outs studie i Nordvest. Her skal vi mødes med Klaes og Lars Da Fari som meget apropos netop har udsendt singlen, “Ikk’ altid sol”, med tilhørende video. Dette nummer er første udspil fra Klaes’ nye EP, som bliver at finde både på CD og vinyl. Han forklarer grunden til at den bliver udgivet på to formater således:
“Det, at få lov til at udgive en vinyl er jo bare en drøm, det er jo klart mest dope! Men altså, det er stadigvæk CD’en der sælger.” Han peger over på en stak papkasser, der står i et hjørne af studiet og fortsætter:
“Som du kan se er der stadig masser af Dialekten tilbage, og jeg tror, der er flere der digger dem, end os.“.

“Vi føler, at vi er kommet et skridt videre siden “Dedikeret“, så denne EP skal ligesom vise, hvor vi står nu, både i forhold til lyd og tekster. Der er ikke den store røde tråd fra beat til beat og egentligt heller ikke tekstmæssigt. Men jeg har prøvet at holde den samme humor og ironi igennem hele EP’en. Og så er den også lavet med henblik på at blive spillet live,” Fortæller han om den kommende skive, som, ligesom forgængeren, har Lars Da Fari på størstedelen af produktionerne. De beskriver lydsiden således:
“Det er nogle meget støvede produktioner. Men beatsne er meget forskellige, og der er udelukkende brugt sample-beats. ” Udover Lars Da Fari, er der et enkelt nummer med GaliMatias bag knapperne.

Vi fik lov til at høre en håndfuld af numrene, der vil være at finde på den kommende EP, og de bød på fremragende samplebeats og herligt underholdende rap. Nummeret “Forevers” skilte sig særligt ud. Det er et nummer om Ole Wedel og Tuk fra TV Danmark-programmet “Købt Fri Til Kærlighed”, som handler om danske mænd, der tager til Thailand for at finde kærlighed. Klaes fortæller:
“Jeg har skrevet nummeret fordi Ole Wedel er for dope, han er bare for grineren. – Ej, han er en gammel klam vatpik, der ikke tør tage ud og møde nogle danske damer, eller ikke kan. Jeg siger ikke, at han kun er klam, det er selvfølgeligt også pisse synd for ham, og det er også pisse sjovt at følge ham. Men selvom nummeret er for sjov, så er det også seriøst!“.

Om emnerne på resten af EP’en fortæller Klaes:
“De handler om mig og Lars (Da Fari red.) og hvad vi render og laver. Det handler om undergrunds rap, og om ikke at ryge så meget hash. Ja, så handler det også om at være bange for at dø og politik. Det er en fucking bred pakke, og der er alt muligt mærkeligt, men et eller andet sted håber vi, at vi har fanget en eller anden rød tråd.“.

Den 21. maj holder barndomsvennerne Klaes og Lars Da Fari release i Ribe, du kan læse mere om arrangementet her.

Hvis man derimod gerne vil fejre udgivelsen i hovedstaden, så kan man deltage i releasen i København den 3. juni, som holdes i forbindelse med MC’s Battleground.

Og med de ord rungende i baghovedet, er der ikke så meget andet for, end at glæde sig til den 21. maj, hvor dansk rap for foræret endnu en dejlig udgivelse – Den Er Garanteret!

Imens I venter kan i passende tjekke singlen “Ikk’ Altid Sol” her: http://www.youtube.com/watch?v=r8Zxn2mKE3Q

Og 2. singlen “Forevers” om Ole Wedel og Tuk kan tjekkes her: “http://www.youtube.com/watch?v=AI81doTMcGs”

Fotos af Kristian Levin Nielsen

”Titlen kommer sig af, hvordan det her på ingen måde er noget, jeg satser på skal være en karriere. Det er back to basics, og tilbage til bare at gøre det, fordi man har lyst og ikke fordi, der er en potentiel gulerod i enden. ”Whatever” er i stedet for den helt store ”her-kommer-jeg” titel, for det er ikke formålet med den her plade. Jeg vil bare gerne nå ud til de folk, der ligesom jeg bare vil lave og høre rap på grund af kærlighed til det”.

Ifølge LasG selv er pladen koncentreret om egne oplevelser og følelser, ergo den jordnære og direkte tilgang til teksterne. Eksempelvis indeholder pladen et selvreflekterende nummer om, hvordan det var for LasG at vokse op med en alkoholiseret far:

”Jeg kommer omkring, at jeg ikke kan bebrejde min far, fordi at han dengang var en anden person, end den han er i dag. Men samtidig forbander jeg ham, for at have gjort det. Jeg taler om, hvordan jeg kan se ham i mig selv, hver gang jeg mister besindelsen”.

Som nogen måske ved, var LasG tidligere en del af flokken omkring Niarn og Blok 13 projektet, men det endte med, at de måtte gå hvert til sit. Om bruddet udtaler LasG:

”Niels (Niarn, red.) og jeg stoppede med at arbejde sammen, da det gik op for os begge, at vores ambitioner var ved siden af hinanden. Min kæreste måtte eksempelvis næsten ikke engang komme med backstage, fordi at ”vi holder kæresten hjemme”. Det blev i sidste ende et valg jeg måtte tage, og dér kunne jeg have valgt at hoppe med på Blok13-vognen og så med stor sandsynlighed miste min kæreste.”

På trods af det lidt anspændte forhold,  så ændrer det dog ikke ved, at netop Niarn er en af de rappere,som LasG ofte selv har oplevet at blive sammenlignet med rent stilmæssigt:

”Jeg tror enhver der kender til min og Niels’ historie vil vide, at jeg ikke ønsker at lyde som ham. Jeg vil dog lige tilføje, at selv om vi ikke er bedste venner, så er han stadig en af de rappere, jeg så mest op til, da jeg var mindre og lyttede meget til. Men så er vi også tilbage i ”Glenn Francisco” EP tiden.”

Efter ’bruddet’ med Blok 13 var det tid til at gå nye veje for LasG. I første omgang skete det som en del af gruppen 9KiloKlik. Og selvom LasG virker glad for de ting, han har lavet sammen med drengene, så virker det også, som de muligheder en soloplade giver, virker tiltrækkende:

”Os i 9 Kilo Klik var tre forskellige rappere, og vi står hver især for nogle forskellige ting. På en soloplade vil der ikke være andre til at påvirke folks opfattelse af pladen og mig som kunstner, end mig selv.”

Selvom LasG selv proklamerer, at han laver musik for musikkens skyld, så betyder det ikke, at der ikke er ambitioner i forhold til anmeldelserne af den nye plade:

”Det ville være forkert af mig at sige, at jeg ikke er meget spændt på, hvordan den bliver modtaget. Jeg har egentlig siddet meget alene med den her plade. Pladen er lavet ud fra de midler, jeg nu har, og det håber jeg et eller andet sted, at anmeldere og lyttere kan høre og anerkende.”

Vi siger tak og for interviewet og ønsker LasG held og lykke med ”Whatever!”

Han var en del af Slagelse-gruppen Gadens Fineste. Han har været backup-rapper for L.O.C. og han har været Lambruscopræst for Suspekt, men nu vil han ud med sit eget.
Som aftalt møder Rapgames udsendte op på Café Runddelen på Nørrebro, som passer glimrende til det univers af druk, som 4Pro har fået bygget op om sit ry som rapper.

En smilende og veloplagt 4Pro møder op og bestiller en Tuborg Classic og begynder straks at fortælle en masse historier om Gin-sommer, drukture og rap.
Han introducerer sig selv således: “Jamen, jeg er ham tossen fra Slagelse, jeg hedder stadig “Peter fra Slagelse” på næsten alle gæstelister.
Jeg startede med at lave rap i gamle dage og har kendt tosserne fra Århus (red. blandt andre L.O.C.) i lang tid og brugte ti år på at drikke deres backstagerum tørre.”
Om grunden til at pladen så først er på vej nu, fortæller han grinende: “Jamen det er fordi jeg har brugt ti år på at feste alt for meget.
Nej, jeg har altid ville lave noget, men når man bor i provinsen og ikke kender så mange, der også interesserer sig for den slags, så er det svært at komme rigtigt i gang. Så den kommer nok nu, fordi jeg har taget mig sammen.“.

Han har flere gange været en del af både L.O.C. og Suspekts liveshows. Blandt andet kan man læse på hans Myspace, at han har været “Lambruscopræst” for Suspekt. 4Pro. Peter uddyber smilende:
“Bai-D ringede og sagde, at jeg ikke skulle noget i weekenden, for jeg skulle med Suspekt på tour. Det var kun for at drikke. Jeg fik så en mani med at købe billig lambrusco i Netto.
Efter lidt tid begyndte jeg så at døbe dem i lambrusco. Det blev en hel tradition, de købte en dragt og fik fat i en røgelsesspreder. Det tog helt overhånd.“.

Efter lidt tid kommer samtalen så ind på hans kommende debutplade:
“Man kan forvente et vredesudbrud af en anden verden, tror jeg.
Det er en rimeligt rå plade, vil jeg sige. God gammel rap på alle tracks og alle gæsterne på den er rimeligt aggressive eller melankolske. Jeg synes det er en hård, men også festlig plade. Altså den er lavet på godt humør, men der er mange hårde ting på også.
Det startede egentligt som et mixtape, men jeg synes det blev så gennemarbejdet, og at der var så fed stemning om det, at det blev en plade. Mange af dem der er med, har selv taget kontakt, da de hørte jeg var i gang med det.” fortæller han om pladen.

Peter fortæller at stort set alle tracks på pladen, som lander en gang til sommer, vil byde på gæster og at man blandt andet kan glæde sig til at høre vers fra L.O.C., Pede B, Bai-D, Kasper Spez og Opiden. Oven i købet er hele pladen blevet produceret af Es.
Da jeg spørger ind til, hvordan samarbejdet med Es kom i gang, fortæller han:
“Efter jeg havde brugt en sommer på at besøge samtlige Grønne Koncerter, Roskilde- og Skanderborg Festival, mødte jeg Kasper Spez på Langelands Festivalen. Han fik mig så med ned i Graven, og Es og jeg klikkede bare lige med det samme.“.

Til sidst runder emnet “druk” samtalen endnu engang. Da jeg beder ham om at forklare, hvor meget druk betyder i sit tekstunivers, skåler han først grinende og fortæller:
“Altså mit navn kommer jo fra en forfærdelig brandert med en promille på 4, ha ha. Druk betyder sgu ikke så meget mere.
Selvfølgelig en gang i mellem i byen og nede i studiet med Es og ja, sidste sommer var jo “Gin-sommeren”!
Hvor det helt store var gin,” griner Peter og herefter munder samtalen ud i en masse historier fra gin-sommeren.

Så nu er det vel bare om at væbne sig med tålmodighed og vente. Imens kan man tjekke op på 4Pros myspace.

I Haderslev har man siden 2004 kæmpet for at forbedre forholdene i streetmiljøet med det ultimative projekt: SkateCity Haderslev.

Jeg har interviewet Morten Hansen, som er en af bagmændene for millionprojektet. Her kan du se hvad der kom ud af det.

Til at starte med beder jeg Morten fortælle lidt om projektet og sin vision med det.

“Jeg er initiativtager og projektudvikler i SkateCity-projektet. Visionen med SkateCity har fra starten været, at skabe det ultimative tilholdssted for skatekulturen i og omkring Haderslev, centreret omkring en 700 kvadratmeter stor indendørs skatebowl, en multifunktionel hal og et udendørs skateplaza. Vi vil vise, hvor fedt det kan blive, når folk med indsigt i skatekulturen og streetmiljøet selv har mulighed for at forbedre vores rammer.”

Morten understreger, hvordan de uden den offensive og vedholdende indstilling aldrig var nået, til hvor de er i dag. Derefter fortsætter han ivrigt:

“Det gælder sgu om at gøre noget ved det; at hæve overliggeren én gang for alle. Det har været for tyndt i Danmark indtil videre, og især på de (syd)jyske kanter. Vi vil skabe et fællesskab blandt alle de små grupper i skate- og streetmiljøet, som ellers aldrig får et ordentligt tilholdssted. For dem vil SkateCity virke som ungdomskulturhus, med koncerter og events, hvilke man, som medlem vil få del i at realisere.”

22,5 millioner kroner er mange penge, rigtigt mange penge. Som en minoritet i samfundets undergrund, kan det være nok så svært, at få de lokale politikere til at spærre øjnene op, og se hvor der er et reelt støttebehov. Da jeg spørger Morten omkring, hvordan de holder projektet i live, har han svar på rede hånd.

“Vi startede foreningen SkateCity i 2004, og afleverede det første projektforslag i 2005. Siden da har vi opnået 17,9 af de budgetterede 22,5 millioner kroner, bl.a. gennem Haderslev kommune, Lokale- og Anlægsfonden og Realdania. Det har dog været en lang, hård kamp, med ekstremt meget arbejde bag sig. Vi havde ikke klaret os uden et højt og sagligt veldokumenteret ambitionsniveau. Vi har hele tiden måttet have en strategisk klar dagsorden og holde godt fast i vores mål, for politiske dagsordener og store fondes ansøgningskrav er en tung kvinde at danse med!”

Når den slags penge skal hentes hjem, er der altså ingen tvivl om, at man skal kunne sine ‘dansetrin’. For SkateCity ser fremtiden dog lovende ud, og efter alt det hårde arbejde, kan de nu se lys for enden af tunnellen:

“Nu skal vi til at tegne i detaljer. Vi skal have søgt de sidste penge, og ellers har vi hele it-pivtøjet der skal holde sammen på tropperne, og skabe gryn i kassen, når hytten står der. Intranet, webshop og hjemmeside er nogen af de ting, der skal lægges en sidste hånd på nu. Ambitionen er, at vi kan begynde at bygge om et lille års tid, og så tager det omkring 8 måneder, før vi er klar.”

Det store projekt er altså ved at have de forberedende byggesten lagt. Det kan kun imponere og inspirere, hvad man kan drive det til, når man virkelig holder fast i sine mål. Da jeg spørger Morten om, hvad der konkret kommer til at foregå i denne nye ’super-arena’ for enhver tilhænger af streetkulturen, klargør han det for mig.

“Hovedvægten er på skating, altså skateboard og rulleskøjter. Vi har også prioriteret klatring, parkour, streetbasket, discgolf og bmx som idrætsformer. Og udover idrætten vil der være plads til grafitti, koncerter og kulturevents, café, opholdsområde og meget mere. En vigtig ting er, at vores brugere gennem SkateCity vil få mulighed for at realisere deres projekter af enhver slags.”

Da jeg ivrigt spørger, deler Morten til slut ud af sine erfaringer gennem de mange år som bagmand for projektet. Han nævner nogle gode råd, til hvordan man kan føre så stort et projekt hele vejen:

“Det er så simpelt, som at tage udgangspunkt i sit eget miljø. Jeg er selv skater, musiker, arrangør af kulturevents og meget mere, så det har været helt naturligt for mig. Så længe man ved at man ikke er alene med sine interesser, er der mange kampe, der er værd at stå sammen og kæmpe. Sæt et mål og gå all-in. Ligesom på boardet giver det pote, hvis indsats og mål stemmer overens, ellers giver det skrammer. Det er vigtigt for mig, at give noget tilbage til den kultur, jeg har fået så meget fra.”

Som vi skilles, ønsker jeg Morten al mulig held og lykke med projektet fremover, og glæder mig nu endnu mere, til SkateCity Haderslev står færdig. For mere information kan henvises til www.skatecity.dk, opdateringer vil også blive bragt her på RapGame.

De hænger rundt omkring, de pepper byen op og spreder smil med deres muntre farver. Jeg tænker på de perleplader fra OEPS, som efterhånden har prydet gaderne i en håndfuld år. RapGame slog et smut forbi de to bagkvinders “perlekontor”, for at tage en snak med dem.

Op til dette interview, havde jeg, som en del af researchen, læst en række interviews med de to OEPS-piger og snakket med folk der har interviewet dem. Jeg må indrømme, at jeg var en kende nervøs op til snakken, eftersom de virkede rapkæftede og kastede om sig med interne jokes. Oven i købet er street art slet ikke min hjemmebane, så jeg forventede at blive revet rundt i manegen. Det hele gik dog overaskende roligt af sig.

De to fnisende piger lagde ud med at fortælle om, hvordan perlepladeidéen kom op: “Vi kan ikke rigtigt huske det. Navnet kom vist i en weekend, hvor vi var ret fulde og så tænkte vi bare “yeah!”, men vi kan ikke huske, hvordan det med perlerne kom op.“.

De rynkede dog begge to øjenbrynene, da jeg spurgte ind til om de var interesserede i street art inden, “Nej, nej, nej! Faktisk syntes vi at street art var mægtigt fesent! Vi så ikke os selv som street art. Vi kan ikke ryge ind under grafitti, og så er der bare en boks tilbage, og den hedder street art og der er vi så havnet. Det er ikke sådan, at vi ikke kan lide det, men vi er bare kommet i den boks.“.

Siden de startede i sensommeren 2007, har deres perler været vidt omkring. Man har kunne finde de farverige OEPS-plader i byer som Zürich, Rom, Berlin, Milano og New York, men også på eksempelvis Roskilde Festivalen. Da samtalen begyndte at kredse om de oplevelser de har fået, fortalte de: “Vi har oplevet alt muligt mærkeligt. Vi har været til hippie-festival i Århus, vi har udstillet på Månefiskeren og Paustian, vi har været på P3 hos KanonKongen, og så har vi været på Vejle Kunstmuseum og spist pindemadder med nogle meget fine mennesker.“. Ind i mellem kiggede de smilende på hinanden og sagde “Nå ja…” og fortsatte fnisende: “Det har været helt vildt! Folk har taget godt imod det, for eksempel har vi hængt noget op, sammen med en betjent fra NYPD, der kørte os rundt i Bronx. Desuden udstiller vi på Galleri Grisk for tiden.“.

Da jeg så spurgte ind til, hvad de ville, med det de laver, svarede de: “Vi vil være kings! Vi vil tisse territoriet af! Altså folk ved jo, hvad det er, og det er fandeme sjovt. Men vi ville jo ærligt talt gerne lave grafitti, så det er lidt underligt når nogle af de store gamle folk inden for grafitti, nærmest kaster sig for fødderne af én, og man tænker “det er jo bare perler”.”.

Da snakken gik på, hvorvidt de var lyssky, fortalte de: “Vi er super dårlige til at skjule det, når vi sætter det op.“. De brød begge to ud grin og interne jokes, hvorefter de fortsatte storsmilende: “Folk plejer at tage det meget stille og roligt, når de opdager at det bare er perleplader.”.

Afslutningsvis fortalte de grinende om, hvorvidt perlerne har gavnet venskabet: “Det har gjort det stærkere. Det har virkeligt gjort meget! Venindeforholdet er også blevet arbejdsforholdet og det er rigtig godt!”

Hermed slutter fortællingen om de to veninder forhåbentligt slet ikke.

Forleden fik de to OEPS-piger besøg fra DR2, du kan se indslaget her.

Du kan læse mere om udstillingen på Galleri Grisk her.

Fotos af Kristian Levin Nielsen

Jeg åbner døren ind til Skippers Bodega, som åbenbart er Graven-drengenes stamværtshus. Her skal jeg mødes med DJ Sticky Steph, der er kendt for sine cuts på tracks for blandt andet Combo, Kapser Spez og Mista Mat. De fleste kender ham nok, som medlem af gruppen Kort’ne Paa Bordet, men denne gang skal snakken dreje sig om noget helt andet. Inden for de sidste par år, er Sticky Steph  nemlig begyndt at arbejde med film-mediet. Han har blandt andet lavet musikvideoer for Mista Mat, Organiseret Riminalitet og Revoltage, som du kan se på hans hjemmeside.

Fredag den 5. marts, har hans seneste projekt, “Dagen derpå”, en dokumentar om Kasper Spez, premiere på Cinemateket. Derfor står jeg nu på en hyggelig lille Bodega på Istedgade og venter på Sticky Steph, eller Stefan, hvilket er hans rigtige navn.

Efter sin ankomst, bestiller han starks en Classic oppe i baren, hvor en køn servitrice står og ryger. Udover hende, er der kun Stefan, jeg og nogle spilleautomater, der blinker om kap. Vi sætter os til rette, og jeg beder ham begynde med starten. Stefan tager en tår og og fortæller:
“Det startede for to år siden, hvor Kasper og jeg sad på en bar og snakkede om, at hans daværende pladeselskab ikke gjorde nok for at promovere ham. Så kom vi ind på, om jeg ikke skulle filme ham, og det var han med på. Så vi gik lidt i gang, men vi vidste ikke helt, hvad det skulle bruges til på det tidspunkt. Jeg tog lidt med ham rundt og filmede, i studiet og på tour og sådan. Men da Kasper og hans kæreste så gik fra hinanden, begyndte der at skabe sig en historie til en egentlig dokumentar.”.

Da jeg spørger ind til, hvad filmen har gjort for deres venskab, svarer Stefan:
“Altså, når man er gået i gang med sådan noget her, så man jo træde ind i nogle roller. Det har bragt os tættere sammen, men det var også en smertelig tid i Kaspers liv, og der kom selvfølgelig mange ting ud, på de her optagelser, som han selvfølgelig var påpasselig omkring. Det kan jeg selvfølgelig godt forstå, men i sådan en proces må jeg også være lidt hård og have materialet i hovedet hele tiden og have en distance til det, selvom jeg ikke havde det overfor ham.“.

Det virker som om, at de to venner har været meget igennem med denne film, men hvad kan seeren få ud af den? Hertil svarer han smilende:
“Man kan først og fremmest få kendskab til en masse fed musik. Derudover, kan man stifte bekendtskab med et stort talent og en interessant historie, som er værd at se. Men i bund og grund er det jo en musikdokumentar, der handler om musikken.“.

Servitricen dukker op med en øl mere, imens samtalen udvikler sig til at handle om, hvad han vil med filmen. Stefan fortæller:
“I starten ville jeg, som sagt, bare lave noget om ham, som var noget andet end en musikvideo. Så udvidede det sig så, til at blive til en film, med noget filmstøtte på noget filmværksted. Så blev det, på en eller anden måde, mere seriøst og ambitionsniveauet blev sat op, men jeg ville stadig gerne have, at det blev et meget skrabet og amatøragtigt-look. Jeg har lidt en forkærlighed til, at tingene ikke bliver alt for poleret. Det vigtigste var, at vi havde noget på hjertet, med denne her film, frem for, at det så godt ud.“.

Da jeg spørger indtil, om en dokumentarfilm om en følsom dansk rapper, ikke fortæller lidt om at dansk hiphop er blevet mere intellektuelt, svarer Stefan:

” Næh, det synes jeg såmænd ikke. Jeg synes ikke filmen er så intellektuel. Jeg synes bare, der er for lidt af sådan noget. Jeg har set nogle om Promoe og Timbuktu, men kan ikke rigtigt komme på noget herhjemmefra.“.

Med at håb om, at der kommer mere af den slags, slentrede jeg hjemad igen.
Hvis man har lyst til at opleve filmen kan man gå ind og læse hvornår filmen går, og bestille billetter her. Imens du så venter på premieren, kan du læse anmeldelsen af “Fantasten” og se teaseren til “Dagen derpå”.

I hiphopkredse har der altid været den her snak om, hvad der er ægte, og hvad der ikke er, men ofte har debatten været en grund til, at den ene efter den anden kunne slå sig på brystet og påkalde sig at være bedrevidende.
Men ægte må være, når man hører som en person, der har så meget succes som Pede B siger:

Jeg havde aldrig regnet med at jeg rent faktisk kunne opnå de ting, som jeg har opnået med musikken. Jeg har ikke siddet, som en eller anden forsmået teenager og tænkt “hvordan kan det være, at jeg ikke har spillet på Roskilde Festivalen eller fået numre spillet på P3″.
Jeg har tænkt, at jeg gerne vil lave noget musik og i første omgang ville jeg sgu egentlig bare dele det med mine venner. Da vi lavede Et Barn af Tiderne var det egentlig bare meningen, at det skulle ud til mine venner.

Men selvom Et Barn af tiderne blev en succes og Pede B har vundet MC’s Fight Night tre gange, så er hans succes målt på en anden måde, end man umiddelbart ville forstille sig:

Jeg er bare taknemlig og hvis det hele går galt i morgen, så har jeg spillet på Roskilde Festivalen. Så er jeg glad. Det er noget, som jeg kan fortælle mine børnebørn om. Jeg har fået en A4-kopi af holdet, der sidder backstage bagefter og smiler og er glad, fordi det lykkedes.
Det kan jeg ramme ind og hænge over kaminen, så jeg kan kigge på det når jeg bliver 60 år gammel.

Der er mange, der ser Pede B som en mand, der er defineret af hans præstationer i MC’s Fight Night, hvor han improviserer tilsvininger og sætter dem på rim. Men han vil selv mere med hans freestyle end bare at battle.

Generelt set, så ser jeg ikke noget problem i at jeg optræder også med battle alle mulige steder, F.eks. som da MikL og jeg optrådte til det uofficielle klimatopmøde, hvor publikum valgte hvilke lande vi var i, og hvad vi var uvenner over.
Men jeg synes ikke, det er fedt det der “fuck din mor. fuck din mor”. Det bliver for begrænsende i forhold til, hvad jeg vil beskæftige mig med. Det er nok også en af grundene til, at jeg ikke vil stille op til MC’s Fight Night mere, for nu fik jeg ligesom bevist hvad jeg kunne, ved at vinde det flere gang end, der er andre, der har gjort.

Det lyder måske lidt som om, at nu har Pede B taget stikket hjem og så gider han ikke være med i spillet mere. Men sådan er det slet ikke.

Jeg gider ikke forestille at være sådan en, der kun vil prøve at spille for et pænere publikum, og prøve at føre sin kunst i en anden retning. Jeg synes det er sjovt bare at komme ud og underholde folk.

Underholdning skal der nok komme en del af. Indtil videre har Pede B’s 3. album kastet en video af sig og snart kommer der en tour, hvor han får selskab af Kasper Spez og bandet fra Rap-O-Rama.

Jeg glæder mig virkelig til den her tour. Det bliver en to timers energi udladning. De her folk, Rap-O-Rama, er bare så fucking dygtige.

Lige inden at touren starter udsender Pede B den første af fire EP’er, der kommer til at skabe udgivelsen Skarpe Skud. Den første af dem kommer 26. april og hver anden måned fire måneder frem.
Men lige nu drejer det sig om Jungleloven, som udskiller sig meget fra de albums, man har hørt fra Pede B før. Dels fordi den er lavet meget hurtigt, fordi der var momentum. Men også fordi der kun er en producer, som har leveret beats.

Adam Sampler er den her superaktive tosse, der ligesom mig, hele tiden vil have gang i nye projekter. Det faldt meget naturligt, og efter Stadig Beskidt holdt vi aldrig op med at gå i studiet.
Da vi, to måneder efter pladen udkom, gik i gang med L.O.C.-touren, var vi tit på tour torsdag-søndag og så i studiet mandag-tirsdag og så forfra igen.
Vi har myre-kneppet den her plade. Det har vi gjort mere end på de to andre, meget mere. Den er virkelig gennemarbejdet. Den har krævet mange ture i studiet.
Hvert nummer har været sådan lidt frem og tilbage, hvor i mod før i tiden, har jeg været sådan, at nu har jeg været i studiet hele natten, så nu er det godt.

Rapgame’s anmelder Jeppe Barslund er da også enig med Pede B og at produktet er gennemarbejdet. Hvad han synes, kan du læse her.

Alt i alt kan man godt forstå, at Pede B er så glad for Jungleloven. Vi er også glade for at Pede B er ustoppelig med et drive som en kampvogn. I hvert fald tvivler jeg ikke på, at der er mange oplevelser og numre, som finder vej fra Pede B til de danske hiphop-fans.

Jungleloven udkom fredag. d. 26. februar

Den 18-årige sanger fra Køge, er måske en af de undergrundskunstnere indenfor urbangenrene, som har den største fanskare på Internettet. Han er kendt for sine RnB tracks og for at lave mixtape-versioner af kendte amerikanske RnB sange, og med sin mestring af auto-tuneren, er han Danmarks uofficielle svar på T-Pain.

Khani har over 13.000 fans fra hele Danmark på sin facebook fanside, og over 500.000 plays på youtube, alene på hans hitsang Isprinsesse. Hans selvskabte succes har allerede givet ham plads i opvarmnings line-up’et til Imran Khan koncert og nu også en plads som support act for Ne-Yo.

Jeg fik lov at stille ham et par spørgsmål om hvad det betød for ham at varme op for Ne-Yo, hvad man kan forvente af ham på søndag, og hvad han ellers har at byde på i fremtiden.

Rap-game.dk: Hvad betyder det for dig at varme op for Ne-Yo?

Khani: Kunstnerisk betyder det virkelig meget, bare at vide at man har været i overvejelserne til at varme op for Ne-Yo er stort. Ne-Yo er en af de største hvis du spørger mig. Udover at han skriver vildt flot, så står han bag så mange hits.

Rap-game.dk: Hvad betyder det så for dig karrieremæssigt at være i line-up’en sådan en aften?

Khani: Det har jeg ikke helt tænkt så meget over. Det er mere personligt for mig det her. Så snart jeg går af scenen skal jeg i gang med mit album, så det er vel kun godt hvis publikum får givet et godt indtryk allerede nu.
Men det er som sagt mere personligt for mig. I dét øjeblik jeg står på scenen, vil jeg ønske, at jeg kunne få tiden til at gå langsommere – det vil helt sikkert været et øjeblik i mit liv, som jeg altid vil kunne se tilbage på.
Scenen er mit favoritsted i hele verden. Nogle får deres fix ved at ryge, stikke eller sniffe. Jeg får mit på scenen – the best drug in the world!

Rap-game.dk: Hvad har du så på programmet til dem, der kommer for at se dig den aften?

Khani: Det kommer til at være kortvarigt – der er 3 andre der varmer op, og publikum skal jo ikke være trætte før Ne-Yo kommer på. Jeg vil gerne gøre mit bedste i den korte tid jeg har, så jeg er i fuld gang med at sætte mit show sammen.
Jeg har 7 dansere på og en cellist. Showet bliver en blanding af lidt af de nyere numre, og så nogle, som slet ikke er udgivet endnu.

Udover dét, har jeg PULS, som er en ny gruppe, der udgiver deres single d. 17. marts, med, samt en af mine favoritrappere i DK kaldet Young, som dropper et vers.

Rap-game.dk: Hvad så efter showet – hvad har du på programmet?

Khani: Jeg skal som nævnt i gang med mit album så snart jeg forlader scenen. Jeg er netop blevet signet til ALX Music Group, som er et independent label.
Det bliver en blanding af RnB/Pop, og jeg har Lil’ Jay på som producer, som kan hjælpe mig med at strikke alt fra up-tempo sange til ballader sammen.

Det er lykkedes mig desuden at få fat på Negash Ali, inden han skulle en tur til Norge med sit live band, for at give europæiske A&R folk en smag af hans album ”Asmarino”.

Rap-game.dk: Hvad kan publikum forvente af Negash Ali søndag? Kommer du til at tilpasse dit show til det anderledes publikum?

Negash Ali: Nej, ikke rigtigt. Man kommer til at høre noget af det, jeg har turneret rundt med, men der vil også være nogle nye sange, bl.a. fra mit kommende gratis album, hvor jeg også har prøvet nye ting af.

Så for dem der er spændte på at høre noget fra Negash Alis kommende gratis album, er der også noget at hente på søndag.