Som et sublimt manuskript, skrevet til en pauvert produceret film

De fleste vil hårdnakket hævde, at de ikke er fordomsfulde, men forudindtagethed er et karaktertræk alle mennesker har tilfælles. Det er såmænd ganske simpelt; vi danner os forestillinger om mennesker på overfladiske grundlag. Længere er den ikke. – Men i mine øjne er det ikke det at være fordomsfuld, der er negativt, men den måde man bearbejder sine fordomme på. Fastlåser man en person i den rolle som ens fordomme har sat dem i, så er det, at det går hen og bliver grimt, men konfronterer man derimod sine fordomme og tænker ”nej, jeg vil give denne person en chance for at vise mig, hvem han/hun egentlig er”, så udviser man storstilet tolerance, og dette har jeg altid bestræbt mig på at gøre.

Da jeg sad med Mista Marcos nye White Trash i hånden, hvis forside I kan se, prydes af en rygtatovering af imponerende størrelse, der blandt andet forestiller en by i brand, hamp blade og afklædte kvinder med AK47’ere, trådte mine fordomme i kraft og sagde til mig, at det nok var noget hardcore gangsta shit vi var ude i. Da jeg tilmed fik klasket disse linjer i fjæset: ”Hvis du sviner mig må du mærke det på din krop / Det’ måden vi gør det på der hvor jeg er vokset op” – tænkte jeg yderligere, at jeg i frygt for mit helbred måske bare burde gøre klogt i at holde mig fra at anmelde pladen.

Men som man siger; man skal ikke skue hunden på hårene, – og det gav pote I Mista Marcos tilfælde, for han er meget mere end coveret umiddelbart giver udtryk for. Jovist, dele af hans univers sorterer bestemt under ”hardcore gangsta shit”, men det er hans helt unikke tilgang til denne genre, der gør White Trash til en spændende lytteoplevelse.

”Vil du virkelig gerne være ligesom MzM, den slags er ikk’ mig længere /
Og yeah homie, det’ en løftet pegefinger”

Således rapper Mista Marco på ”Mine Små Homies”, hvor han eksemplificerer sig selv og viser hvor langt ud man kan komme, hvis magt og misbrug bliver de drivende faktorer i ens liv. Og nummeret er ganske rammende for hele White Trash, da Mista Marco, med hudløs ærlighed, bruger sit eget liv som malende billede på en livsstil, han ganske vist selv lever, men som han ikke just anbefaler andre at følge. Det, der gør Marco til så stærk en karakter er, at han udmærket godt er klar over, hvad andre mennesker tror og synes om ham, og i stedet for at gøre et uværdigt forsøg på at skjule det, understreger han istedet folks illiberalitet med en stor, fed streg. På titelnummeret rapper han,

”Det lyder sygt for nogen, jeg ved det godt /
Men det’ vigtigt for os når verden er så fucked op /
Vi flasher bling bling selvom vi har ingen penge /
Så længe der bare er lidt ska’ det vises frem /
Store biler, kamphunde, guldkæder, fingerring /
Det min måde at sige til verden jeg ikk’ bare er ingenting”

- Og der er flere gode teksteksempler på, at Mista Marco ufortrødent boltrer sig i de fordomme, som gennemsnitsdanmark har rettet imod ”sådan nogen som ham”. Dette er samtidig også det, der ultimativt gør Marco til et yderst pålideligt talerør, for når han først begynder at lange mareridtshistorierne over disken, om afdøde venner og sørgelige skæbnesudfald, så bevirker denne selvindsigt netop, at seriøsiteten virkelig er til at tage og føle på. Bedst bliver det på ”Kære Mor”, hvis andet vers er så stærkt skrevet, at denne signatur nærmest fik det dårligt over at have tænkt skidt om Marco til at starte med.

Der er meget godt at sige om White Trash, men beddet er langt fra fri for ukrudt. Mista Marco er ikke den teknisk dygtigste rapper, og selvom det ikke er decideret dårligt, så bliver det heller aldrig for alvor godt. Flowet er solidt, men så heller ikke mere.

Produktionerne er, foruden enkelte bidrag fra Vandalen og Block, leveret af LB Boogie, der før har lagt lyd til blandt andre SupaJan, Per V, Organiseret Riminalitet og Haven Morgan. Hans præstationer på White Trash må siges at svinge i kvalitet, og de bærer desværre præg af et voldsomt sporadisk valg af genrer, stile og indtryk. – Der bliver budt på alt fra nedbarberede, mørke beats, synthesizerbårne club”bangers”, G-Funk lydende grooves samt sukkersød guitarpop og Nik & Jay – følsomme kompositioner. Helhedsfornemmelsen er altså ingen steder at finde, og da produktionerne har ligeså svært ved at hæve sig over det ‘gode’ som Marcos mikrofonevner, ramler det hele sammen i en middelmådig pærevælling.

De tre RapGame kroner er primært krediteret Mista Marcos yderst farverige beskrivelser og beretninger om ham selv og hans miljø, for sjældent er man kommet så tæt ind på livet af en så spændende karakter. At de tekniske aspekter halter lidt for meget og lidt for ofte er naturligvis beklageligt, men som detaljeret personskildring er White Trash en bedrift af de større. Og hvor er det dog dejligt – som sædvanligt – at få revet sine fordomme i småstykker.

Programmet indeholder alt hvad hjertet begærer af musikkens nok mest afslappede genrer, og der skal ikke høstes tvivl om, at Train uden tvivl vil blive spækfyldt med festglade mennesker i massevis når kunstnere, som Wafande, Cha D og selveste Lucy Love vil gæste scenen og dermed sparke dette farvestrålende arrangement igang med stil.
Der vil selvfølgelig foruden livekoncerterne, også være DJ’s og lydsystemer, som DJ Jazz(Kenya), Peter Peter, Oscara(D), DJ Kennan m.fl., bag roret for at krydre aftenens stemning til den lyse morgen.

Dette arrangement foregår på Train i Århus, fredag d. 3. september, dørene åbnes fra kl. 23.00 og lukkes 05.00. (koncertstart kl.24.00)

Billetter til arrangementet kan købes ved forsalg her, men selvfølgelig også i døren. Dog kan det anbefales at købe på forhånd for at undgå kø.

Billeterne koster henholdsvis 70,- ved forsalg, og 100,- i døren.
Aldersgrænsen er som altid 18 år, og man skal huske billedlegitimation.

Galore er en udstilling, hvor det er muligt for de lystne gadekunstnere at invitere folket til et kig ind i gadekunstens variationer og detaljer.

Det er her den nysgerrige gadekunstfremmede kan få lov at opleve værker på kontroleret og tæt hold. Her er det også endnu et sted for gadekunstens beundrere, og de udøvende at mødes om deres passion og nyde rigtig meget pompøs kunst på et sted.

Det giver også muligheden for kunstnerene at vise hvad de vil lave i fremtiden, hvem de er, og endda gøre noget ekstraordinært ud af deres kunst, fordi udstilling giver dem muligheden for at have det lidt mere bevaret.

Det var dog ikke tilfældet for de kære Pigestreger, som havde taget deres feminine prikker til et nyt level. De have begået sig med imponerende instalationskunst, som ikke nok med at være alt hvad ordet fint indebærer, også var illutionært, som en dragende hypnotisk ophængning.

Men fredagens strabadser havde taget hårdt på de farverige flamingokugler, som over natten havde omfavnet hinanden til en klump i midten.
Hvis ikke det skyldes, at børn og fulde folk havde pillet ved dem, så må de af egen fri vilje have fået nærvøse trækninger af opmærksomheden, og derfor søgt tryghed i hinanden.
Jeg tror og håber dog, at der er nogle, der sidder der ude i deres IKEA sofa og har en dårlig smag i munden over at det tog pigestreger nærmest lige så lang tid at hænge det op, som det tog at kludrer ud, og i sidste ende måtte acceptere, at nogle kugler måtte lade livet.

Streetheart havde givet gadekunstneren fri lege rum på opstillede sponplader som var formet som deres hjerte, hvis man så det oppe fra.
Dette hjerte stod som en velkomst foran kulturhuset så folk blev mødt af et gadekunst mekka.

Der var mange kunstnere representeret i det 4 etagers kulturhus, og atmosfæren var rigtig hyggelig. Her var både udstillet FOTO kunst, tegninger, og ferneseringer af lærreder og installationskunst.

Blandt gadekunstnere var der rigtig mange der i større eller mindre grad var representeret. Her kan bl.a. nævnes Fætter Dub, fimo, Lints, tejn, Pink Army, Drumstic og Tusmørke. En del perleplader af forskellige arter havde også krøbet frem.

Galore havde bl.a. fået besøg fra to jyske gutter, som var debuterende i København netop i den weekend.
Den ene ved navn Smelt Mig havde prydet Galore med malerier, pastupsog leget med sin langnæset figur i træ, som også bød folk velokommen ved indgangen til arengementet.
Mens Hands Off-, som er den anden debutant, havde bragt sine karekteristiske kaniner og spøgelser med til storbyen, og havde klasket en spøgelses læge og en Mr. T kanin op på streetheart’et,

Man ville ikke kede sig, for der var massere at kigge på, hvis man ville, kunne man snildt gå rundt i flere timer, og hvis man blev træt af at stå, så kunne man sætte sig på en bænk sammen med mange af Basco5‘ morderiske mænd.

Udenfor var der mulighed for at give sin cykel sit helt eget look og graffitien stod stolt frem i solens stråler, De skærmede for forskellige aktiviteststeder hvor Pink Army i stor sil prøvede sit bedste at spræde fred med deres pink lød. Og det hele ændrede sig fra time til time, hvilket bevarede spændingen.

Det var endnu en oplevelse man kunne tage med som inspirationskilde og en god opladning til sin kreative side, lige meget om man var høj eller lav.

Arrangementet foregår i København, nærmere bestemt Østerbro, Bolsjefabrikken på Ragnhildgade 1, og kommer til at løbe over weekenden den 10-12 september 2010. Programmet tæller en bred række af forskellige events såsom workshops – bade indenfor forskellige dansemoves og graffiti.

Vigtigst er dog de forskellige battles, som vil løbe over weeekenden. Dommerpanelet tæller en række af internationale dommere kendt indenfor house dance, b-boying m.v. Er man selv interesseret I at deltage, skal man kontakte Diana fra Flowdance på email Diana@flowdance-cph.dk

Man kan dog også starte med at få stillet sin nysgerrighed og læse mere om Flowdance på hjemmesiden www.flowdance-cph.dk. Her vil man også kunne læse om mulighederne for at lære nogen teknikker og muligvis stille op som deltager på et senere tidspunkt, når trinnene har sat sig bedre på rygmarven.

Flowdance har ifølge deres hjemmeside uddannet dansere og/eller koreografer siden 2001 med fokus på også at lære eleverne om hiphoppens historie og dermed også om dansens oprindelse.

Det lille Ama’rkanske produktionsselskab Mixtapemusic.dk, er endnu engang på banen med en ny udgivelse med navnet “Hvad Er Kunst“, der kom på gaden i dag d. 1. september. Kompilationen indeholder tracks fra rigtig mange kunstnere fra den danske undergrund.

Pladen er produceret af Wryck, der selv mener, at denne udgivelse til dato, er det bedste han har produceret for Mixtapemusic.dk.
Han producerede sidste år forgængeren ”Død og Pine”, som du kan læse anmeldelsen af her. Derudover har han blandt andre produceret for Clemens, Rockers By Choice og Patrick B.

På “Hvad Er Kunst” finder du kunstnerne Patrick B, Tjes Boogie, Jacob Valbjørn, Alliancen, Seest, Meller og Mortito, der alle er gengangere fra “Død og Pine”. Derudover er der selvfølgelig også lidt, for Mixtapemusic.dk’s vedkommende, nye navne, der udgør Sandheden, 4fod, Knox, Morten Luco, Katrine Schønnemann og Jinix, der i et godt mix på kryds og tværs giver deres bud på et mixtape.

Du finder “Hvad Er Kunst” på Mixtapemusic.dk’s hjemmeside her.

Primo Entertainment har præsteret at samle et hold af danske rap legender til en aften i genforeningernes tegn.
En række af de største old-school navne i Danmark genopstår, når arrangementet Respekt – part 1 løber af stablen i Århus og København.

Det er efterhånden nogle år siden, at hiphop bølgen for første gang skyllede ind over Danmark, og siden da er der sket meget, men det betyder skam ikke, at de moderne klassikere er døde og borte. Tværtimod.
I november giver Primo Entertainment muligheden for at opleve, eller genopleve, nogle af dansk raps tungeste drenge, når MC Einar, Østkyst Hustlers og Humleridderne igen indtager de skrå brædder.

Primo Entertainment er vant til at mænges med de tunge drenge, og har siden deres opstart i 1994 stået for at levere hiphop arrangementer af høj kaliber, som eksempelvis MC’s Fight Night og PuleJam. Så der er lagt i ovnen til en uforglemmelig aften når dørene bliver slået op til en aften, der skal minde publikum om, hvor det hele startede herhjemme.

Udover de nævnte genforeninger er der også blevet fundet et opvarmningsact frem fra historiebøgernes undergrund. Den fiktive gruppe Faktaposen træder endnu engang frem i lyset og sammen med den garvede DJ Tue Track vil de stå for aftenens opvarmning og underholdning under sceneskift.

Arrangementet afholdes to gange, med en uges mellemrum, i hhv. København og Århus.
Lørdag den 13. november går det ned i KB Hallen i København og den efterfølgende lørdag gentages den formodede succes i Scandinavian Congress Center, Århus.

Billetterne koster 345 kr. + evt. gebyr og kan købes via billetlugen.dk

Aldersgruppen strækker sig fra de 13-19 årige og er både for solister og grupper. Det hele er liveperformance i den forstand at playback ikke er tilladt, kun backupstemmer og omkvæd. Reglerne foregår således, at man stiller op mod hinanden to rapacts ad gangen, og den der får flest ud af de 3 stemmer går videre. De to dommere har hver en stemme, og publikum bedømmer deres vinder med larm! Konkurrencens sponsorer har sørget for svedige præmier der nok skal få de unge rappere til at yde deres ypperste. Første præmien er professionel indspilning af et nummer, samt musikvideo med Pede B og KNA Connected. Sidste års vinder hedder Asu, og stillede op i Ishøj. Du kan se vinder-musikvidoen, nederst på siden.

Kvalifikationsrunderne bliver afholdt på; Nørrebro, Vesterbro, Østerbro, Nordvest, Ishøj, Hillerød og Århus, og er arrangeret af Københavns Kommunes Ungdomsskole.

For ydeligere detaljer klik her.

Nummeret Poison strøg straks til Ugens Uundgåelige på P3, og det er der skam også en god grund til. Den rammer hårdt og præcist, en knock-out single, der tydeligt indikerer, at Superbillion ikke var det sidste, vi skulle høre fra deres side.

Til efteråret, nærmere betegnet d. 18. oktober, kommer deres nye og allerede efterspurgte album Kilo på gaden. Lucy og Yo Akim har længe givet publikum sneakpeaks af numre pladen ved at “afprøve” dem ved de seneste koncerter, og her har modtagelsen været fantastisk. Læs bl.a. reportagen fra koncerten på Train i Århus her.

Kilo bliver, som den næsten selv fortæller ud fra titlen, tung og massiv, men bestemt ikke mindre vild og farverig end Superbillion, der ramte gaden i starten af 2009. Bass’en er bestemt heller ikke sparret væk denne gang, og snerten af “jungle” giver et ualmindeligt godt og hurtigt tempo, der virkelig brager igennem til topkarakter. Singlen Poison er helt klart en mere afdæmpet afdeling af, hvad vi kommer til at se og høre fra denne plade, så der skulle gerne være god grund til at tælle ned til albummet lander!

Nummeret Poison er lagt som download på de gængse downloadsites.

For download af singlen, se eksempelvis linket her.

Følg Lucy Love og musikmagikeren Yo Akim, tourdates og nyt  fra fronten på deres site.

Se videoen til Poison herunder:

]]> http://rapgame.dk/2010/08/friskpresset-single-fra-lucy-love/feed/ 1 http://rapgame.dk/2010/08/frank-nitt-gaester-why-not-og-du-kan-vinde-billetter/ http://rapgame.dk/2010/08/frank-nitt-gaester-why-not-og-du-kan-vinde-billetter/#comments Mon, 30 Aug 2010 09:13:03 +0000 Alex Christensen http://rapgame.dk/?p=20558 Onsdag d. 8. september brager RUST og deres club Why Not op for en koncert med Frank Nitty, som tidligere har besøgt Danmark som den ene del af Detroit-duoen Frank ‘n Dank.
Det sker i forbindelse med hans nyeste udgivelse; EP’en Jewels In My Backpack, der rummer features fra Kurupt, Problem, J.Black & Dj Quik.
De to sidste nævnte medvirker på nummeret L.O.V.E., som har fået følgeskab af en video.

Festen, inden koncerten, starter kl. 23, hvor der vil være vild aktivitet bag pladespillerne, når den skandinaviske mester Graded og gutterne fra AK*47 slippes løs i en kamp om dansegulvets gunst.

Alt dette kan opleves på Rust til den nette sum af 40,-

Hvis du vil have muligeheden for at vinde det ene sæt af 2×2 billetter skal du svare på følgende:

Hvilken single fra Jewels In My Backpack gæstes af J.Black & Dj Quik?

Svaret skal du sende til konkurrence@rapgame.dk, inden mandag d. 6. september kl. 12

Selvom Jonny Hefty startede ud i Metal-miljøet, så blev det med tiden hiphoppen der tog over og i sidste ende skaffede mad på bordet. Den dag i dag er Jonny Hefty sammen med PTA, redaktør på DUBCNN, før det var han redaktør på det hedengangne Actionspeax.
Selvom der bliver brugt mere tid på at skrive om rap end at skrive rap, som svirrer rygterne stadig om at der skulle være en plade under opsejling, hvor Jonny Hefty har slået pjalterne sammen med Jøden.

Sidst gang Jonny Hefty og Jøden udgav en cd sammen havde de også Niarn med i truppen. Dengang, i 2002 , lavede de radio-føljetonen Rockstarz, som senere blev udgivet til glæde for en masse fans. Føljetonen handler om en talentkonkurrence, hvor bl.a. Jonny Hefty stiller op; fordi han vil være kendt.

I forbindelse med at Jonny Hefty vandt den virkelige konkurrence Trax fik han som sagt udgivet pladen Hængerøv & Håndtegn. Den blev udgivet i to versioner, da den originale version indeholdte en nyfortolkning af Eminem’s My Name Is.. og det var der et pladeselskab som ikke var sønderligt glad for.
Original versionen er derfor et samle-objekt den dag i dag.

Fra Hængrøv & Håndtegn finder vi Ugens Video, der er en sjov og rå satan til Muggen Røv (Til Dit Ansigt).