Arrangøren er COLORZ, som har stået bag mere end 150 liveshows med  kunstnere indenfor urban musik.

Indenfor hiphop-genren finder man Marwan som en af de optrædende. I Århus er Marwan kendt som en del af Pimp-A-Lot-Crew og har derudover soloudgivelsen “P.E.R.K.E.R” bag sig. Du kan læse mere om Marwan på hans Myspace.
Derudover kan man også opleve Joe True, der udgav sin debutplade “Den Ægte” i 2009. Du kan læse RapGame.dk’s anmeldelse af “Den Ægte” her.

Indenfor reggaegenren har man mulighed for at opleve Chin Ono. Chin Ono har mere end 130 liveshows bag sig og har tidligere arbejdet sammen med nu afdøde Natasja. Endvidere har Chin Ono også gjort sig bemærket på Jamaica. Du kan læse mere om Chin Ono på hans myspace.

Derudover kan man opleve Ragga Pack som er hus-backing band. Gruppen blev håndplukket af førnævnte Chin Ono og Natasja tilbage i 2004, og har siden da spillet med langt de fleste navne på den danske reggaescene. Du kan også læse mere om Ragga Pack på deres her.

Det koster 80 kroner i døren og 60 kroner i forsalg. Du kan købe billeter via Trains hjemmeside.

Lørdag d. 24. april er der, på Loppen på Christiania, fundraising i forbindelse med Koreaklubbens 20 års jubilæum. Her kan man opleve flere danske navne, der har fødderne solidt plantet i den Københavnske hip-hop scene. Det drejer sig om Alliancen, Galskabet, KCL, MC Tia, Bag Facaden og DeePee . Dørene åbner  kl 21.00 og  selve showet starter kl. 22.00.

Første navn på listen er den energiske duo Alliancen, bestående af Patrick Chan og Niko Yu, der efter en længere tids pause atter har fundet sammen og er klar til at vise at de stadig kan.

Galskabet som vi også kommer til at kunne opleve denne aften, er en duo der består af gutterne Garp og Støi, der de sidste par år har haft utrolig travlt med en masse spillejobs, efter de vandt Tuborg- og MyMusic’s Optour i 2006.

Aftenen byder også på en lidt mere sjælden oplevelse, nemlig KCL, der er en af de få pigerappere, der har formået at skille sig ud og som har været en del af kulturen i mange år efterhånden. Med sig som gæsterapper, har hun MC Tia, der har bl.a. har lavet EP’en Shades of Variety.

Senere kan Bag Facaden opleves. Bag Facaden består af Jan Carlsen og Casper Svensson, der har dedikeret en stor del af deres tid til, at hjælpe danske sårede soldater og deres pårørende ved bl.a. at lade overskuddet fra salget af deres sang “Der Hvor Du Går” gå til disse.

Sidst men ikke mindst gæster den legendariske tidligere grammynominerede DeePee  (tidligere  kendt fra Rockers By Choice) spillestedet, hvor han giver en forsmag på sit kommende soloalbum, der udkommer den 26. april. Læs mere her.

Det koster den beskedne pris af 60 kr. at komme ind, og du kan finde eventen på Facebook.

Hvis du vil underholdes af f.eks. Skullcandy DJs, fede artister, skateboards, footbags, dans og meget mere?
Og lyder goodiebags, konkurrence og Gyldne Damer fristende? Så burde du møde op lørdag d. 3. april kl. 15.00 til den store grand opening af Skullcandy db Core Store, på Enghavevej 70 1674 København V.

Vi kender allesammen det amerikanske Skullcandy for deres nytænkende design af fede hovedtelefoner. De har bl.a. arbejdet sammen med Metallica, Snoop Dogg og Paul Frank om artist-editions af  lækre kvalitets hovedtelefoner. Produkterne er længe blevet forhandlet af forskellige, både autoriserede og uautoriserede, forhandlere rundt omkring i landet, men nu åbner der endelig en decideret Skullcandy butik i København.

På denne festdag byder folkene bag butikken på en ordentlig bunke suveræn underholdning, og man kan opleve bl.a. DJ Phase 5, DJ Phil, Lise “FOOTBAG” Thygesen, Sweatshop, DJ Robdigga, Kuku Agami, Toke Lars Bjarke, DJ Copyflex, MC Tia og KCL, Sandra Hakky og Aida, der underholder til et godt stykke ud på aftenen.

Du kan finde eventen her på facebook eller tjek den helt nye Skullcandy DK blog, og som før skrevet er det altså den 3. april på Enghavevej 70, det finder sted!

Sidste år blev arrangementet Underground Music Awards startet op, for at hædre den voksende undergrund i Danmark, man ville skabe en mulighed for nye kunstnere for at bryde ud i rampelyset og skabe sig en karriere. UMA blev en stor succes og bestræber sig på at gøre det endnu større og vildere i år.
Selve awardshowet bliver afholdt i Pumpehuset lørdag d. 19. juni hvor underholdningen blandt andet vil bestå af flere af sidste års vindende artister.

UMA opfordrer alle undergrunds musikere at gå ind på deres hjemmeside og tilmelde sig nomineringen. Der er nogle få regler for, hvem der kan blive taget i betragtning.

Nogle af de vigtigste regler er, at man ikke må være signet af et af de 4 store pladeselskaber – Universal, EMI, Sony eller Warner, eller have fået sit gennembrud i dansk musik, dette vurderes i hvert enkelte tilfælde af UMA.
Derudover skal kunstneren have en konto på enten Myspace, Bandbase eller lignende med mindst 2 numre på.
Se resten af reglerne her.

Et uvildigt panel af musikere og branchefolk står for udvælgelsen af nominerede og siden hen for udvælgelsen af vinderne. Dette års vindere bliver hyldet på selve aftenen og får lov at optræde på UMA ‘11. Derudover arrangerer UMA en betalt showcase i København for vinderen.

Ansøgningsfristen er 1. april

Man kan følge lidt med i processen på facebook og på tidligere nævnte hjemmeside hvor billetsalget starter i april.

Det er ikke helt nemt at finde ud af hvad Novo Mundus Mixtapet egentlig er for et projekt. Coveret giver et hint om noget mystisk, hvilket viser sig at være en, om ikke bevidst, så i hvert fald tydelig rød tråd for mixtapet som helhed.

Antik er hjernen bag projektet. Han har produceret samtlige tracks, og rapper selv på 7 af skæringerne, og han har bestemt sine interessante momenter. Hans største force ligger, i denne anmelders øjne, i produktionerne. Han skaber en gennemgående mørk og dyster stemning, med flossede og rå beats. Ikke alle er lige gennemarbejdede, men numre som fx ”Kemikalier Der Falmer”, ”Gul Sne” og ”Le Cafard” bevidner om en beatmaker, der sagtens kan sammensætte et sprødt beat. Desværre er der bare lidt for mange ensformige numre, hvor produktionerne differentiere for lidt fra hinanden, hvilket kan gøre det svært at holde interessen fanget.

På rap-siden har Antik samlet et større hold undergrundsartister, hvor Mnotro, KongKort, Kooper & Teknowledgey, Marconi, Fabeldyret og svenske Sabotage bidrager. Det er ikke det bedste rap hørt på dansk, lad bare det være sagt, men der er flere gode bidrag imellem. Rappen akkompagnerer i de fleste tilfælde lydsidens dunkle og mørke atmosfære, og især Koopers arrige stodder-flow passer fint til Antiks beats.

Det overordnede problem er bare, at det middelmådige og lidt ligegyldige overskygger de gode momenter, så selvom Sabotage flower fedt på ”Gul Sne” og Fabeldyret udmærker sig på ”La Cafard”, så fremstår Novo Mundus Mixtapet som helhed en anelse slapt i det.

Hvis mit latinske ikke slår helt fejl, så betyder ”Novo Mundus” noget i stil med the new cool – dertil må jeg udtrykke min uenighed. Det er ganske simpelt for rodet, og de involverede kunstnere lader bare ikke til at arbejde hårdt nok for at blive hørt i mængden. Produktionerne er bestemt godkendt, der er blot lidt for meget af det samme.

Mixtapet ligger til gengæld til gratis download, så selvom det ikke er den mest imponerende udgivelse i år, så bør man checke det ud, da der trods alt er flere lyspunkter at finde derpå.

Med sig har han rapperen Streetlife og gruppen Mathematics med sig fra Staterne. Desuden kan man opleve den hollandske rapper Cilvaringz. Før og efter koncerterne kan man opleve DJ Tunes bag stålhjulene.

Hvis du gerne vil vinde 2 billetter til koncerten i Vega skal du skrive en mail til konkurrence@rapgame.dk og skrive svaret på følgende spørgsmål i emnefeltet:

Hvilket Method Man album er nummeret Say fra?

Konkurrencen slutter mandag d. 22. marts kl. 12.

Aftenen startede foran Brøndbyhallen, hvor det var tydeligt fra start, at det ville blive en trang affære når først jeg kom indenfor.
DJ duoen, Dokkedal/Dixens, skiver og skæringer lå og spinnede på pulten inden selve opvarmningen, mens det i køen udenfor, havde taget nogle folk tæt på to timer at kæmpe sig frem. Så da det første act trådte op på scenen, var langt fra alle publikummer nået ind af døren.

MFS Eliten var aftenens første kunstnere på scenen.
Det danske ’gangsta-rap’ kollektiv – der umiddelbart kunne synes at være et udmærket supplement til 50, må dog siges ikke helt at have kunne levere den vare som optimalt ville have skudt aftenen i gang. Den grumsede og utydelige lyd fra scenens højtalere var ganske enkelt rædderlig i visse tilfælde, hvilket dog ikke kan tilskrives gruppen.
Man kan dog diskutere hvorvidt MFS i det hele taget hørte til ved denne koncert, eftersom deres stil er så direkte agressiv – modsat 50’s, der er en smule mere ’passiv-agressiv’ og melodisk.

Aftenens opvarmning blev overdraget til Jooks, og bakket op af ”Rent Mel” DJ’en, Atilla, lykkedes det hurtigt Jooks at få publikums stemning løftet igennem en række af hans mest populære ørehængere.
Lyden var nu blevet en smule bedre, med forbedring i kvaliteten, der i det mindste gjorde at Jooks’ tekster kunne høres tydeligt, hvilket ikke havde være tilfældet under hele MFS’ optræden.

Nu var det meste af hallen blevet fyldt noget mere op, med alt fra selv de mindste purker til deres fædre og sågar et par bedsteforældre. Selv op mod bagenden af hallen stod folk, næsten skulder ved skulder, og ventede på at noget skulle ske. Da det endelig skete, skete det da også med manér!
50 Cent og hans gruppe G-unit, der foruden ham selv, nu er nede på to medlemmer, Lloyd Bank$ og Tony Yayo, ramte scenen og selv med bind for øjnene ville man ikke have været i tvivl – publikum lod det klart og tydeligt være kendt, at det var NU, det skulle ske.

Jeg var tæt ved at blive bekræftet i min værste frygt; at man intet ville kunne høre af showet, da man knapt kunne genkende de to første numre, der blev spillet fra scenen. Måske til dels på grund af, at de har været fra hans nye album, der ikke ligger så dybt indlejret i hukommelsen, men da de nåede til deres tredje nummer, ”I Get Money”, vågnede lydmanden pludseligt en smule op. Musik og lyrik var pludseligt meget tydeligere adskilt og udtalt. Det fik virkelig sat gang i publikum, der hurtigt kastede deres hænder op og bangede med efter bedste evne.
Der blev kørt et smooth medley af nyere numre som ”Psycho” og ”Baby by Me”, men pludselig, blev der hevet en fuldstændig uventet kanin op af den skrå kasket.
I et kort sekund var Marvin Gaye, for de der kender ham, igen i live i et fantastisk øjeblik, da de tre skelsættende gangsta-rappere brød ud i følelsesladet sang, der formentligt ville have gjort den nu afdøde soul-legende stolt.

Også Bob Marley blev vækket til live – i enhver forstand – igennem både publikum og de tre rappere denne aften, hvilket var en overraskende og ikke mindst imponerende tilføjelse til koncerten, der på det tidspunkt var knapt halvanden time gammel.

Desværre begyndte det herefter at være et meget langt, og nogle steder ligefrem overflødigt, stræk.
Der blev sat noget tid af til at booste Lloyd Bank$, med et par numre fra hans tidligere album, og en smagsprøve på det kommende. Hvilket, for mit vedkommende i al fald, var et velkomment ’brud’ i stilen.

Et bombardement af medleys blev derefter kastet ud i vores ansigter, men med lige præcist så lille en bid af hvert track, og så mange af dem, at det blev irriterende. Det ødelagde glæden ved mange af de ørehængere, som 50 er kendt for; eksempelvis ”How We Do” og ”Hate it or love it”.

Da dette medley-mash-up til sidst fandt sit endeligt, fik publikum igen fik lov til at høre et par sange i deres helhed, bl.a. klub-klassikeren ”In Da Club”, hvor hele hallen selvfølgelig var i stand til at brage med. Dog virkede strukturen bare mærkelig omvendt, da salen, et minut forinden, havde været fyldt med tændte lightere og dæmpet lys til et helt andet hit, nemlig ”many men”.
Efter et par shout-outs og den traditionelle ’pro-forma’ afsked, vendte G-Unit tilbage for at give deres ekstra numre, som skulle vise sig at være nogle af de længste, jeg i mit liv har hørt. Desværre blev intet originalt tilføjet, for at holde på gejsten. Der blev igen kørt endnu et medley af lidt for korte dele, og mange stod tydeligvis og vaklede mellem døren og den stadigt, delvist kørende koncert.

Trods kritikken, var koncerten uden tvivl værd at sidde igennem. Og vi blev alle hilst af med en salve af ni skud – hvilket de fleste 50cent fans helt sikkert fandt en smule underholdende.

På trods af et set, der virkede en smule lemfældigt sammensat, samt en ildevarslende lyd under opvarmningen, blev publikum efterladt med en nærmest enstemmig fornemmelse af, at ikke alle amerikanske mønter har mistet lige meget i værdi siden finanskrisen startede. Selvom der dog var ridser i mønten, fik alt i alt publikum mere end hvad der var betalt for… på både godt og ondt.

Post Scriptum:
Da vi ikke selv havde mulighed for at tage billeder til koncerten, vil vi gerne benytte lejligheden til at give et shout out til alle de publikummer der efterfølgende har mailet os deres fotos og gjort vores artikel det mere interessant.

På De Grimme Ællinger finder man også gruppen Faktaposen. I virkeligheden var Faktaposen kun en mand, rapperen Kenneth K, som fik hjælp af han homie Dj Scan.
Nummeret “Hvem” er en beskrivelse af et univers, hvor øl er omdrejningspunktet og hvor de tre gutter Alko Holger, Bo Dega og Anker Fad fortæller om deres daglige prøvelser og ambitioner på på egne og øllets vegne.
DJ Scan er i denne omgang Præben Jæger, der kun taler med hænderne på pladespillerne efter en øl-relateret ulykke. Ellers er resten af gruppen medlemmer Kenneth K.

Faktaposen medvirkede også på Hiphop Til Folket, som udkom i samme periode som De Grimme Ællinger og så samlede eliten af dansk hiphop på en plade.
Siden da har der været tavst omkring gruppen, der ellers fascinerede og begejstrede med opfindsomheden og det høje tekniske bundniveau.
Lad os håbe at de en dag vender tilbage, indtil da kan man glæde sig ved nummeret “Hvem”.

Forventningerne var store da jeg fredag d. 12. marts drog mod mit første BEat MY GUEST arrangement, i Frederiksberg musikhus, som ellers er det 4. i rækken, der var fede navne på listen og billige priser i baren. Det skulle vise sig at blive en super aften med dygtige freestylere og et veloplagt publikum. Lokalet var fyldt til bristepunktet og folk begyndte at blive utålmodige efter at høre hvad de unge MC’ere havde at byde på.
Endelig gik arrangørerne på scenen iført bling bling, en Oscar og en stor flaske champagne. Der blev trukket lod om  navnene på de to første MC’ere der skulle åbne denne aften.
MC Ollie og PTA lagde ud og Ollie startede med at rappe lidt om Van Gogh’s øre, ikke videre interessant emne men Ollie havde virkelig kampgejsten med sig, der var slet ikke tvivl om at den unge mand ville frem og han gav PTA fuldstændigt baghjul og vandt. Derefter blev det Krez og Mund De Carlo’s tur, her gik den tidligere vinder Mund De Carlo rimelig overlegent videre til semifinalen på trods af at Krez også leverede nogle gode punchlines. Så blev det Fresco og Bryggerens tur og  der kom lidt mere spænding til, de første to runder styrede Bryggeren, men Fresco kom godt igen i 3. runde og der var så meget tvivl om afgørelsen at de måtte ud i en 4. runde, i denne kom Fresco meget stærkt igen og endnu engang var det meget svært at høre hvem publikum synes fortjente at vinde, men sejren gik velfortjent til Bryggeren. Sidste dyst i de indledende runder stod mellem Hakimm og Tempo Bang. Hakimm lagde lidt middelmådigt ud og Tempo Bang endte da også med at rende med sejren.
Derefter var det tid til en lille pause til gård besøg og en tur i baren før  Balthasar gik på scenen og fyrede numre af  fra sin EP, med Primarius som back up. Han forsøgte sig med en afstemning blandt publikum om hvem af de 4 semifinalister de troede ville vinde, udmeldingerne var lidt blandede, så resultatet ville vise sig senere på aftenen. Balthasar fortsatte med et par numre deri blandt titel nummeret Produktet som virkelig fik stemningen op hos folk.

Semifinalerne skulle igang og efter lodtrækning skulle Bryggeren og Tempo Bang lægge ud og Bryggeren leverede den ene punchline efter den anden men misser dog sin afslutning, som Tempo selvfølgeligt nok lader ham høre for. I anden runde kom Tempo rigtig godt igen, men det gav bare Bryggeren endnu mere blod på tanden og med det trukne emne Tivoligarden afsluttede sin anden runde med linien ” din so er Tivoli og Bryggeren har årskort”. Tempo kæmpede godt, men måtte se Bryggeren rende med sejren. Som den opmærksomme læser måske kan gætte er det nu MC Ollie og Mund De Carlos tur. Ollie ligger ud med en perlerække af punchlines, men kommer dog til at gentage sig selv lidt, og kampen er meget tæt efter første runde, Mund De Carlo der er tidligere vinder spiller lidt på det, mens Ollie mener det er ved at være tid til et generations skifte, kampen bliver ikke mindre tæt efterhånden som runderne skrider frem og der er en smule agression at spore i 3 runde hvor rivalerne virkelig går i kødet på hinanden og Mund De Carlo mener at Ollie skal flyve op til hvor herre og bede om bedre held næste gang, hvor efter Ollie proklamerer at han hellere ville have batlet mod Morten og Peter, da de ville have givet ham mere modstand. Efter den meget tætte og hede kamp må Mund De Carlo desværre se sig slået af Ollie, hvis ønske om generationsskifte er kommet et skridt nærmere en realitet.
Så er det finale tid og kampen skal stå mellem de to rigtig gode kammerater Bryggeren og MC Ollie. Der blev givet udtryk for at det ikke var livsvigtigt for dem hvem af dem der løb med sejren da det er lige så vigtig for dem at se deres bedste ven vinde, men der var ingen tvivl om at det var en fair kamp og de gav sig fuldt ud da Ollie blandt andet under emnet Peter Pan får fortalt Bryggeren at hans *** er så lille at han ka få et blowjob af Klokkeblomst. De tre runder er slut og vinderen skal kåres, kampen er tæt, men ikke tæt nok og MC Ollie løber med den fortjente sejr og præmien på 1000 kr.

For ca. 2 måneder siden var nummeret Træk Stikket Ud, der er bygget op omkring vokal fra Turbo Weekend-forsangeren Silas Bjerregaard Ugens Video her på sitet.
Du kan læse hvad vi skrev om videoen her

Videoen til 2. single består udover Steen Rock’s magiske touch, af sang og rap i to nogenlunde lige store dele leveret af Peter Sommer og Khal Allan. I video’en følger vi Mick Øgendahl og Søren Maling, der giver den som klovne klovne både på scenen og i baren.
Det understøtter nummerets tema godt med historien om hvor langt man kan nå ud og hvilke handlinger en brandert kan føre med sig.
Slutningen, på en yderst gennemtænkt og finurlig video, er brutal og overraskende.