Hvis du vil underholdes af f.eks. Skullcandy DJs, fede artister, skateboards, footbags, dans og meget mere?
Og lyder goodiebags, konkurrence og Gyldne Damer fristende? Så burde du møde op lørdag d. 3. april kl. 15.00 til den store grand opening af Skullcandy db Core Store, på Enghavevej 70 1674 København V.

Vi kender allesammen det amerikanske Skullcandy for deres nytænkende design af fede hovedtelefoner. De har bl.a. arbejdet sammen med Metallica, Snoop Dogg og Paul Frank om artist-editions af  lækre kvalitets hovedtelefoner. Produkterne er længe blevet forhandlet af forskellige, både autoriserede og uautoriserede, forhandlere rundt omkring i landet, men nu åbner der endelig en decideret Skullcandy butik i København.

På denne festdag byder folkene bag butikken på en ordentlig bunke suveræn underholdning, og man kan opleve bl.a. DJ Phase 5, DJ Phil, Lise “FOOTBAG” Thygesen, Sweatshop, DJ Robdigga, Kuku Agami, Toke Lars Bjarke, DJ Copyflex, MC Tia og KCL, Sandra Hakky og Aida, der underholder til et godt stykke ud på aftenen.

Du kan finde eventen her på facebook eller tjek den helt nye Skullcandy DK blog, og som før skrevet er det altså den 3. april på Enghavevej 70, det finder sted!

Der skrues op for varmen fredag d. 5. marts, når klub HEAT indtager Rust med hjælp fra den amerikanske rapper Saigon og hans DJ og producer Statik Selektah, samt Typhoon og Phase_5. Arrangementet starter kl. 23, og billetter kan enten købes i døren eller via billetlugen til den nette sum af 60 kr.

Brooklyn MC’en Saigon har ladet studiealbumdebuten, ”All In A Days Work”, et album der er blevet produceret på 24 timer af Statik Selektah, vente på sig, da det udkom i 2008. Indtil da har fans måttet nøjes med de adskillige mixtapes Saigon har lavet, inden han blev signet på Atlantic Records.

Det var i sin tid 50cent der opfordrede Saigon til at dyrke mixtapegenren, da han ikke kunne finde et pladeselskab. Disse var nok til at skabe en fanskare og i sidste ende få en pladekontrakt, og forløbet er muligvis også grunden til, at Saigon har masser af fans, uden at have fået et større kommercielt gennembrud, men nu er ”The Greatest Story Never Told” på vej.

Saigons karriere er delvist formet af, at have tilbragt en del år inde, og hans tekster omhandler thuglife, men på intelligent vis og leveret med ærlighed.

Støtte-arrangementet finder sted fredag d. 22. Januar, fra kl. 18 og frem til kl. 04. I det tidsrum kan man opleve bl.a.:

Paulo & DJ Cars10
Phase 5
Dj Whut
Lucy Love
Ane Trolle
Lizzie

Klik her for at se det fulde program

Programmet byder bl.a. på Jazz, folkekøkken og meget andet for den nette sum af 100,- som doneres til ofrene for jordskælvene i Haiti gennem nødhjælpsorganisationen IBIS

Lucy Love  - Lille Vega 20/11

Før Lucy_Love gik på scenen, virkede der lidt tomt på Lille Vega. Folk hang ud i kanten af rummet, der virkede ikke til at være så mange, og stemningen var ikke særlig festlig, trods godt med dubstepbas fra Wobble Squad og DJ Dontcare aka. Phase 5, der skulle være aftenens support.

På scenen var placeret et halvt dusin skærme, og så snart de blev tændt, livede publikum. Lille Vega virkede pludselig fyldt af unge festlige mennesker. Yo_Akim og to dansere kunne gå på scenen til en jubel, der eskalerede da Lucy Love indtog scenen og spillede I’m In Love With It, på en scene hvis set-up ledte tankerne hen på videoen til samme nummer.

Det var hendes første rigtige koncert siden hun åbnede scenen Cosmopol på Roskilde Festival 09, og hun virkede bestemt til at være savnet. Hver gang hun gik af scenen for enten at skifte tøj, bygge op til det næste nummer eller lignende, kaldte publikum på hende og krævede hende tilbage, og den basvibrerende sal var nærmest kogende.

Lucy spillede næsten hele Superbillion forholdsvis tæt på albumudgaverne, et remix af I’m In Love With It, samt en håndfuld nye numre. De nye numre er langt mindre minimalistiske i lyden og lidt mere dansable. Det lader til at blive et album der peger i lidt forskellige elektroniske retninger med bassen pumpet godt op. Jeg må indrømme ikke at være helt hjemme i diverse elektroniske genrer, men dubsteppen har sat tydelige spor, der anes måske også noget drum’n’bass, mens Good Poison har et meget poppet omkvæd, hvor Lucy ligefrem synger, og ekstranummeret var måske noget dance på den 90′er-agtige måde.
Generelt blev de nye numre blev godt modtaget, og man kan kun være spændt på et nyt album, hvor Lucy muligvis for alvor træder i karakter og placerer sig et skridt foran, eller bare i en anden retning end det hidtidige sammenligningspunkt, Lady Sovereign.

En koncert med Lucy Love er blevet lidt en helhedsoplevelse. Hendes energi var rå og personlig, og hun kom rigtig godt frem på scenen. Yo-Akim, havde en lidt tilbagetrukket men meget opbakkende rolle, og Lucy stod nærmest alene på scenen, med sit lidt androgyne, minimalistiek udtryk, til tider flankeret af to dansere, sammen med et meget grafisk simpelt udtryk skabt af alt fra lys, scenografien i form af skærmene, danserne, påklædning, ansigtsmaling og til de linjer danserne skabte. Dette dog uden at det bliver for konceptfast og kontrolleret. Hun virkede mere fri på scenen end jeg tidligere har set hende, og det eneste der til stadighed kan irritere mig lidt, er at hun taler til det overvejende danske publikum på engelsk med sin tillærte cockneydialekt.
Men hun leverede varen. Hendes flow, stemmeføring og ikke mindst energi kan man nærmest ikke sætte en finger på. Hun kan efter min mening tage til Belgien (med en omgang Spot On Denmark), efter netop at have udgivet sit album i Sverige, med god opbakning hjemmefra, bare hun skynder sig hjem og får lavet sit nye album.

Lucy Love spillede i et fuldstændig pakket Cosmopol-telt på årets Roskilde Festival, og når hun den 20. november klokken 21.00 indtager Lille Vegas scene er det, som før skrevet, første gang hun leverer en fuld koncert, siden da.
Aftenens Support består af Wobble Squad og DJ Dontcare, der er bedst kendt som Phase 5. Dørene til Lille Vega åbnes klokken 20.00 og man kan købe billetter på billetlugen, til den nette sum af 125 kroner (+ gebyr).

Lucy Loves første to singler, No V.I.P. og Daddy Was a DJ, fra hendes debutalbum Superbillion, har begge kørt i god rotation på de danske radiostationer, og nu er det endelig tid til 3. singlen: I’m In Love With It.
Den tilhørende video blev filmet en skov uden for København, og det er Lucy Love selv, der står bag idéen til den.

Se den her:

et var en lidt tung optræden at starte på, der på en eller anden måde ikke rigtigt kunne bære den lille publikumsflok. Hovedparten af Kukus numre, og især hans første par stykker, har en meget amerikansk lyd, der på en eller anden måde er for overvældende til så småt et publikum på så stort et spillested.
Noget andet er, at så få mennesker heller ikke klæder akustikken, hvilket betød at lyden var forholdsvis dårlig. Kuku holdt nu humøret højt, og forsøgte at komme ud over scenen, men blev ikke rigtig mødt ved kanten. Han virkede ikke voldsomt påvirket af det, og leverede et solidt og sikkert set alligevel med Dj Phase 5 i ryggen.

Årets værter, Jonny Hefty og J-Spliff, præsenterede Kuku som en ægte Afrikansk kongesøn, hvilket vist er en sand ikke musikrelateret historie, alligevel skænkede jeg det den tanke, at han nærmere lød som en amerikansk prins. Både hans levering, stemningen og lyden er meget amerikansk, og det blev en ret brat overgang fra at have overværet MagerMayn, og før ham Odense Assholes på scenen udenfor.

Kuku har godt nok været i gamet i mange år, men hans indpas i de danske hiphophjerter er svært at finde, da han ofte har nøjedes med at været feature på andres numre og lignende. Især i halvfemserne, og han fandt det åbenbart ikke passende at bringe dem op igen her til Took It, hvilket muligvis er meget godt vurderet. Men der er ikke mange radiohits på hans seneste album, med undtagelse af nummeret Run, der måske er bedst kendt på grund af Negash Ali remixet. Det ville muligvis have løftet settet lidt, med et besøg af Negash, men Kuku og Phase 5 måtte klare sig gennem koncerten alene, og alt taget i betragtning, gjorde han det rigtig godt.

Bates, der også er kendt som Mr. one thousand styles, er normalt kendt for sine kæmpe store produktioner, der pryder facader over hele verden. Men også for de designs  som han har lavet for tøjmærker som Tribal Gear, Dickies, Osiris og New Era.
Hans mission har, siden han begyndte at male i 1984, været at forny sig og udvikle sin stil i jagten på det perfekte bogstav. Nu har missionen så ført ham fra stål og beton over til tøj og lærreder, uden at det ene udelukker det andet.

Der vil være fernisering lørdag d. 24. oktober i tidsrummet 12-18, hvor Dj’s Pace og Phase 5 vil vende plader, mens man kan nyde kolde øl og snacks.
Det foregår på 1. sal hos Copenhagen Streetwear, Larsbjørnsstræde 8, hvor Bates lader sine værker tale og fylde de 140 kvadratmeter.

Selvom man er en ung kvinde på 20 år, kan man sagtens være erfaren sangerinde – det har Sandra i hvert fald bevist. Det er ikke for sjov at man får lov til at synge kor for Szhirley og Clemens, samt at optræde sammen med Lizzie, som stod bag P3’s uundgålige “Ramt I Natten”. Udover det så skriver hun alle sine tekster selv, samt co-producerer det hele.

Den nye single “To Tilbage” læner sig op af kunstnere som Duffy & Amy Winehouse’s stil, nemlig R&B blandet med 70′er soul, men stadigvæk med følelsen af moderne lyd, som Sandra formår at blande sammen for at få hendes egen lyd – Sandra Hakky.

Det nye udspil er efter gruppens meldinger mere intimt, eftertænksomt – og ikke mindst politisk. Det betyder dog ikke, at der pilles for meget ved lydsiden, og Junkyard Productions er stadig et dub-band med knitrende low-fi lyd og lange, næsten meditative lydflader, der pludselig brydes af en hårdslående clubbanger.

Siden Junkyard Productions for tre år siden smed debutpladen “My Yard Is A Junkyard” på gaden, er det især de internationale eventyr, der har fyldt i eks-aalborgensernes liv. Bandet har fået et trofast publikum i Frankrig, hvor man ellers er meget kræsne, når det kommer til dub og reggae.
Og ikke mindst er der samarbejdet med verdensstjernerne All Saints, som resulterede i remix-singlen “Rock Steady”.

Junkyard Productions består af:
Rasmus Allin: samples, beats, dub, guitar, keys, melodica
Christian Skjødt: drums
Ena Egelund: vocal
Pops Jabu: muff
Dennis O. Nielsen: bass
Anders Thykier: Percussion

Og de kan altså ses på:
Rust, Guldbergsgade 8, 2200 København N
Onsdag 10.06.2009 kl. 21.00
Entré: 60,- i døren

Typhoon er manden bag Heat og har således formået at trække et hav af større amerikanske navne til landet og er i det hele taget kendetegnet som noget af en iværksætter. Denne aften vil man dog kunne se og høre Typhoon i sin vante rolle som DJ.
Phase 5 har mere end 20 års erfaring i musikbranchen og har produceret og remixet for adskillige danske såvel som udenlandske stjerner, heriblandt Clemens, Fugees, House Of Pain og Brandy. Udover spillejobs på Rust kan man fra tid til anden også finde Phase 5 på klubber som Club Hey! og Barbarellah.Terry Tester har bl.a. produceret for Nobody Beats The Beats og Vincent Van Go Go og er pt. ved at lægge sidste hånd på en EP i samarbejde med en anden dansk producer kaldet Twelve Beats under gruppenavnet “The Works”.
Entré prisen til Heat er som sædvanlig gratis før kl. 23 (herefter 60,-). Showstart kl. 22.