Selvom Jonny Hefty startede ud i Metal-miljøet, så blev det med tiden hiphoppen der tog over og i sidste ende skaffede mad på bordet. Den dag i dag er Jonny Hefty sammen med PTA, redaktør på DUBCNN, før det var han redaktør på det hedengangne Actionspeax.
Selvom der bliver brugt mere tid på at skrive om rap end at skrive rap, som svirrer rygterne stadig om at der skulle være en plade under opsejling, hvor Jonny Hefty har slået pjalterne sammen med Jøden.

Sidst gang Jonny Hefty og Jøden udgav en cd sammen havde de også Niarn med i truppen. Dengang, i 2002 , lavede de radio-føljetonen Rockstarz, som senere blev udgivet til glæde for en masse fans. Føljetonen handler om en talentkonkurrence, hvor bl.a. Jonny Hefty stiller op; fordi han vil være kendt.

I forbindelse med at Jonny Hefty vandt den virkelige konkurrence Trax fik han som sagt udgivet pladen Hængerøv & Håndtegn. Den blev udgivet i to versioner, da den originale version indeholdte en nyfortolkning af Eminem’s My Name Is.. og det var der et pladeselskab som ikke var sønderligt glad for.
Original versionen er derfor et samle-objekt den dag i dag.

Fra Hængrøv & Håndtegn finder vi Ugens Video, der er en sjov og rå satan til Muggen Røv (Til Dit Ansigt).

Forventningerne var store da jeg fredag d. 12. marts drog mod mit første BEat MY GUEST arrangement, i Frederiksberg musikhus, som ellers er det 4. i rækken, der var fede navne på listen og billige priser i baren. Det skulle vise sig at blive en super aften med dygtige freestylere og et veloplagt publikum. Lokalet var fyldt til bristepunktet og folk begyndte at blive utålmodige efter at høre hvad de unge MC’ere havde at byde på.
Endelig gik arrangørerne på scenen iført bling bling, en Oscar og en stor flaske champagne. Der blev trukket lod om  navnene på de to første MC’ere der skulle åbne denne aften.
MC Ollie og PTA lagde ud og Ollie startede med at rappe lidt om Van Gogh’s øre, ikke videre interessant emne men Ollie havde virkelig kampgejsten med sig, der var slet ikke tvivl om at den unge mand ville frem og han gav PTA fuldstændigt baghjul og vandt. Derefter blev det Krez og Mund De Carlo’s tur, her gik den tidligere vinder Mund De Carlo rimelig overlegent videre til semifinalen på trods af at Krez også leverede nogle gode punchlines. Så blev det Fresco og Bryggerens tur og  der kom lidt mere spænding til, de første to runder styrede Bryggeren, men Fresco kom godt igen i 3. runde og der var så meget tvivl om afgørelsen at de måtte ud i en 4. runde, i denne kom Fresco meget stærkt igen og endnu engang var det meget svært at høre hvem publikum synes fortjente at vinde, men sejren gik velfortjent til Bryggeren. Sidste dyst i de indledende runder stod mellem Hakimm og Tempo Bang. Hakimm lagde lidt middelmådigt ud og Tempo Bang endte da også med at rende med sejren.
Derefter var det tid til en lille pause til gård besøg og en tur i baren før  Balthasar gik på scenen og fyrede numre af  fra sin EP, med Primarius som back up. Han forsøgte sig med en afstemning blandt publikum om hvem af de 4 semifinalister de troede ville vinde, udmeldingerne var lidt blandede, så resultatet ville vise sig senere på aftenen. Balthasar fortsatte med et par numre deri blandt titel nummeret Produktet som virkelig fik stemningen op hos folk.

Semifinalerne skulle igang og efter lodtrækning skulle Bryggeren og Tempo Bang lægge ud og Bryggeren leverede den ene punchline efter den anden men misser dog sin afslutning, som Tempo selvfølgeligt nok lader ham høre for. I anden runde kom Tempo rigtig godt igen, men det gav bare Bryggeren endnu mere blod på tanden og med det trukne emne Tivoligarden afsluttede sin anden runde med linien ” din so er Tivoli og Bryggeren har årskort”. Tempo kæmpede godt, men måtte se Bryggeren rende med sejren. Som den opmærksomme læser måske kan gætte er det nu MC Ollie og Mund De Carlos tur. Ollie ligger ud med en perlerække af punchlines, men kommer dog til at gentage sig selv lidt, og kampen er meget tæt efter første runde, Mund De Carlo der er tidligere vinder spiller lidt på det, mens Ollie mener det er ved at være tid til et generations skifte, kampen bliver ikke mindre tæt efterhånden som runderne skrider frem og der er en smule agression at spore i 3 runde hvor rivalerne virkelig går i kødet på hinanden og Mund De Carlo mener at Ollie skal flyve op til hvor herre og bede om bedre held næste gang, hvor efter Ollie proklamerer at han hellere ville have batlet mod Morten og Peter, da de ville have givet ham mere modstand. Efter den meget tætte og hede kamp må Mund De Carlo desværre se sig slået af Ollie, hvis ønske om generationsskifte er kommet et skridt nærmere en realitet.
Så er det finale tid og kampen skal stå mellem de to rigtig gode kammerater Bryggeren og MC Ollie. Der blev givet udtryk for at det ikke var livsvigtigt for dem hvem af dem der løb med sejren da det er lige så vigtig for dem at se deres bedste ven vinde, men der var ingen tvivl om at det var en fair kamp og de gav sig fuldt ud da Ollie blandt andet under emnet Peter Pan får fortalt Bryggeren at hans *** er så lille at han ka få et blowjob af Klokkeblomst. De tre runder er slut og vinderen skal kåres, kampen er tæt, men ikke tæt nok og MC Ollie løber med den fortjente sejr og præmien på 1000 kr.

Mellem de verbale slagsmål, vil Balthasar underholde med numre fra sin nyudgivne EP, Produktet, og Stadium Riders vil som konferencier underholde uafbrudt.

Det hele går ned på Smallegade 12 på Frederiksberg, fredag d. 12. marts, fra kl. 20. Entreen koster 50 kr, og så kan du nøjes med at slippe 15 kr. for en øl, og 25 kr. for en Sommersby Cider.

BEat My Guest har efterhånden ry for at levere både god stemning og freestyle på højt niveau. Du kan læse WOTS.dk’s reportager fra de seneste to omgange af BEat My Guest her: part 3, part 2.
Du kan også følge BEat My Guest gennem denne facebookgruppe, hvor du også kan finde eventen.

Lad os starte med problemerne, hvor vi måske skal ændre noget eller ihvertfald lære at forstå hinandens udtryk:

Den største hindring er vel at rapperne og lytterne går fejl af hinanden. Hvis man leverer de sygeste enderim til dato og folket havde forventet et catchy omkvæd eller omvendt, så falder projektet jo til jorden.
Hvis alle får det samme mål, er der kun én der kan vinde, og hvis der er noget man skal huske i dansk hiphop, er det, at der er plads til forskellige genrer, forskellige personligheder og forskellige ambitioner.

På samme måde vurderer man, at 2010 bliver et spændende år for dansk hiphop, hvor der er tre herrer, som man skal lægge mærke til:

Det er selvfølgelig vigtigt at holde øje med dem, der har bevist deres værd. MC’s Fight Night  triplechampen Pede B snart er ude med sit 3. album og Clemens vender tilbage med et hiphop-album, der begge bliver spændende oplevelser.
Det er jo bare vigtigt at have øjnene med sig og kigge i krogene.
Det kan sagtens være i et teaterstykke, i en freestylebattle, i et mashup projekt at den nye store hiphop-oplevelse findes. Og så er det altid en god idé at holde øje med Khal Allan.

Men 2009 er da heller ikke gået ubemærket forbi, der har faktisk været mange lyspunkter, som vil lyse ud i fremtiden:

Der har været mange milepæle i ‘09, både på den store scene og i den smalle undergrund. Suspekt og L.O.C. gik nye veje i Selvmord, Kasper Spez gik ind i sig selv, Odense Assholes gik amok, Malk De Koijn gik igen og Johnson fortsatte med at bawle derudaf.
Men man savner måske, at flere af de yngre giver den gas og får plads. Som på den engelsksprogede scene, hvor unge Negash Ali gav os sin soulede debut og unge Lucy Love tæskede igennem med sin energiske grime opus.

Der var også andre som bragede op, men desværre formåede at fjerne fokus fra det som var virkelig vigtigt. Hvilket høres tydeligt, når DUBCNN skal give et bud på en nominering til Årets Danske Hiphop-personlighed 2009:

Det er nærliggende at pege på Jooks. Han har om nogen personificeret den kamp, det er at bryde igennem som rapper. Han fik et monsterhit og slået sit navn fast med ”Hun Vil Ha En Rapper”, der var skræddersyet til hitlisterne, og sendte ham op på stjernehimlen. Samtidig overskyggede det hans gennemarbejdede album, som havde fortjent større opmærksomhed.

Inden vi slutter af, skal vi da lige høre hvad planerne er for fremtiden for DUBCNN? Har de nogle store forkromede mål, eller vil de arbejde på at lave et endnu stærkere fundament?

Helt konkret er vores mål at lave et DUBCNN Magazine hver 3. måned. Vi synes, vi har en god ting kørende, og vi glæder os over det, både når bladet udkommer og det hele er det nyeste, sygeste, og når vi kigger i det og ser tilbage på alt det der er blevet dokumenteret.
Der skal nok komme flere tiltag med hensyn til www.dubcnn.dk websitet og ude i virkeligheden, men vores fokus vil altid være på at lave et fedt blad til jer.

Og med de ord vil vi sige farvel til PTA og Jonny Hefty, der sikkert sidder lige nu og arbejder på endnu en udgave af det gratis hiphopblad DUBCNN, som du kan finde i musik-  og streetwearbutikker samt Jack & Jones-forretninger landet over.

Endnu en gang er vi nået igennem 2009 og har vendt blikket mod fremtiden, i form af det nye år, hvor der lader til at være en masse spændende ting i vente.
I næste uge har vi taget en snak med Blæs Bukki, som er den sidste af vores selv udnævnte Vigtigste Danske Hiphop-personligheder 2009.

GotJamn

Det startede med et par jams i Roskilde og har i løbet af 2009 udviklet sig til et community-site med sin egen tv-serie samt en freestyle-konkurrence, der vender tilbage hver 1. torsdag i måneden.

Hør mere om fremtiden for GotJamn.dk og GotJamn Cribs.
Interviewet kan læses her.

Es

Produceren og rapperen Es har altid gang i tusinde projekter.
I 2009 bød den talentfulde herre på en 12″ fra hans gruppe Revoltage. Desuden stod han for størstedelen af produktionerne på to meget omtalte plader: SupaJan – DitIdol og Kasper Spez – Fantasten.
Interviewet kan læses her.

Echo Out

Igennem 2009 udviste selskabet Echo Out at være en besiddelse af en stabil stamina ved at give de danske hiphop udgivelser med Guldgruppen, Dialekten samt to af deres Spytbakken – Alle udgivelserne blev bakket op af vilde release-fester.

Interviewet kan læses her.

DUBCNN

Det nye gratis hiphop-magasin har sat nye standarder for hvor godt man kan dække dansk og udenlandsk hiphop herhjemme.

Bladet kører på 5. udgave med Jonny Hefty og Peter PTA bag roret og derfor har vi taget en snak med de to herrer.

Du finder interviewet lige her

Blæs Bukki

I 2009 bød den ene tredjedel af Malk De Koijn på op til flere koncerter med “verdens bedste gruppe”. Desuden slog Blæs Bukki sig sammen med Ane Trolle og Ormen i gruppen Balstyrko, der tog landet med storm, og så hjalp han Jokeren på 1. singlen fra albummet Den Tørstige Digter.

Interviewet kommer online mandag d. 1. februar.

Mens du venter på at interviews’ne kommer online kan du tjekke Årets Danske Hiphop-personligheder 2008; hvor vi snakkede med Pede B, JakobMedK fra Dhhu, Nat Ill for City Hall Music, L.O.C. samt Yepha på vegne af UfoYepha.

Photo by: Daniel Urhøj Andersen / www.duaphoto.dk

Photo by: Daniel Urhøj Andersen / www.duaphoto.dk

RapGame.dk var selvfølgelig til stede i KB-Hallen til den længe ventede jubilæums edition af MC’s Fight Night. Mange tanker om aftenens arrangement florerede iblandt publikumsmasserne. Set i lyset af de sidste ti år, hvem er så den største champ? Ville det lykkedes arrangørerne at bære arrangementet til et helt nyt niveau? Og hvordan ser fremtiden ud for MC’s Fight Night ? – Kan de unge rappere følge med? RapGame.dk satte sig for at bore lidt i disse spørgsmål, og gik på jagt efter champs, udfordrere og andre rappere for at få et par udtalelser med på vejen.

Den største champ

Photo by: Daniel Urhøj Andersen / www.duaphoto.dk

Med hensyn til spørgsmålet om den største champ, er der vist næppe den store tvivl om, at kampen står imellem Pede B, nu tredobbelt champ, og Per V. Med undtagelse af Bai-D, som udtalte, at han mente, Clemens var den bedste MC’s Fight Night deltager igennem tiderne, var dette da også de to eneste, navne, der blev nævnt. Selv svenske Petter, som deltog i arrangementet for første gang, var ikke sen til at fremhæve Pede B som den deltager, der havde imponeret ham mest. For at opklare sagen, tog vi en hurtig snak med de to mestre, der dog ikke var meget for at claime enevældig suverænitet. En smådrillende kommentar fra Per V kunne det dog alligevel blive til:
”Vi kan jo sige, at der nok kommer til at gå lang tid igen, før at der kommer en champ med en sejrsprocent på 100. Når det er sagt, så vil jeg sige stort tillykke til Pede B!”.
På samme måde var der heller ikke andet end kærlighed i luften fra Pede B, der i en kommentar kort før den store finale udtalte:
”Jeg tror også at Per V havde vundet, hvis han var stillet op igen til et tredje år. Men man kan ikke stille det sådan op, at jeg ikke vandt to år i træk, jeg vandt i 2005, i 2006 stillede jeg ikke op, og så vandt jeg igen i 2007.

10 års jubilæum

Photo by: Daniel Urhøj Andersen / www.duaphoto.dk

Generelt var der stor tilslutning i KB-Hallen til, at det var lykkedes at stable et rigtig vellykket arrangement på benene. Det lykkedes os blandt andet at få en kommentar fra en stemningsglad Jonny Hefty, som sagde:
”Nu bliver jeg jo selv 40 år, når klokken er 24, så det er jo godt at være her, hvor stemningen er.”. Generelt virkede det dog som om, at der var enighed om, at der altid er en knaldgod atmosfære i hallen.
”Det er jo altid en fest, og i år er stemningen selvfølgelig måske lidt vildere end den plejer. MC’s Fight Night er fantastisk underholdning”, lød det fra Niarn, som blev bakket op af Bai-D:
”Det er så fedt at komme herind, jeg plejer at komme, når jeg ikke selv har skulle ud og spille.” Faktisk lykkedes det os ikke at finde nogen, der havde noget negativt at sige om stemningen i hallen, hvorfor det må siges, at folk virkede rigtig godt tilfredse, ikke mindst Per V, der udtalte, at han var høj på energi efter at have været med til at åbne aftenens arrangement med MC’s Fight Night jubilæums nummeret.

De unge vs. De erfarne

Photo by: Daniel Urhøj Andersen / www.duaphoto.dk

Én ting er dog stemningen, en helt anden ting er, om de nye navne, der er ved at komme frem til MC’s Fight Night, har nogen som helst chance for at følge med de mere erfarne. Set i lyset af, at vi igen i år oplevede en finale imellem to meget rutinerede herrer, er det klart et spørgsmål, som skulle afklares. Der var generelt meget delte holdninger til dette spørgsmål. PTA fremhævede blandt andet, at jyderne niveaumæssigt lå godt. Strøm mente ligeså, at især Johnni G var godt med i år.  Pede B mente, at han syntes de unge var rigtig gode, og godt på vej. Luxshan, som var med i KB-Hallen for anden gang, mente at de ældre freestylere ofte var bedre til at få fat i publikum, men at de unge så småt var ved at komme med. Her nævntes Pede B klart som forbilledet på, hvordan at dette skal gøres.  Kigger man lidt udenfor freestylerækkerne, var tonerne dog mere kritiske. ”Jeg synes egentlig kun, at det er Johnni G, der kan følge med de erfarne” udtalte Jonny Hefty. Det betyder dog ikke, at man ikke ser noget håb i de unge, hvilket Bai-D gav udtryk for: ”Det er jo altid sjovest, når en af de små kan tage en af de store!”

Alt i alt var der altså enighed om, at Pede B var en fortjent vinder, at stemningen blev nået, og at de unge freestylere har en fremtid, hvilket er af afgørende betydning for MC’s Fight Night. RapGame.dk takker af for nu med en hilsen til alle, der deltog i KB-Hallen. Vi ses i 2010!

Du kan stiftet bekendtskab med skriblerier og hiphop-leksikonet wiki-PTA på PTAs hjemmeside

1 Minute bliver afholdt den 29. august i pumpehuset, hvor 8 deltagere vil være bakket op af et 5 mand højt live band. Bandet vil også agere backing for SPECKTORS.

Du kan læse mere om konkurrencen lige her, smutte forbi billetlugen og købe billetter samt følge udviklingen i deltagere, dommere og andet lir på facebook.

Første battle var mellem den lettere uerfarne MC Oli og Tempo Bang der påtrods af en tandløs 2. runde gik i hele vejen og slog MC Oli ud hårdt og præcist. Næste batlle var mellem unge Balthasar og vetaranen PTA, der lagde ud med emnet sushi på rutineret facon. Det smittede af på Balthasar, der med emnet Det Kongelige Teater viste god form med skarp levering og gode linjer. PTA flipper emnet godt og kommer godt igen, men desværre falder niveuaet i de to sidste battler og PTA må se sig slået af Balthasar. Dagens 3. battle var mellem de to venner No Flow og Patrick Linky. No Flow startede med emnet hiroshima og holdt det godt. Det var tydeligt, at de to kendte hinanden godt, og battlen var underholdende med en overraskende sejr til No Flow.
Efter 3. battle gik Klaes MC og Thomas T fra Bumsestilen på scenen. Der var desværre ingen pause imellem, så i starten stod store dele af publikum udenfor og røg. Men det tog ikke livet fra Klaes der ihærdigt prøvede at få folk op foran.Sidste battle inden semi-finalerne skulle stå mellem debutanten Markersen og Fresco. Trods debutantrollen, leverede Markersen en sikker indsats og tog den velklædte Fresco ud, selvom battlen lidt virkede som éen der bare skulle overståes for at komme videre med konkurrencen.
Første semi-finale skulle efter lodtrækning være mellem Balthasar og No Flow, der startede rigtig skarpt med at dele verbale tæv ud. Men Balthasar kom stærkt igen på emnet pølsevogn og virkede meget selvsikker. No Flow fik efterfølgende emnet Once Upon a Time in the West og hævede niveuaet med at levere en samling solide og fede linier. Dog kom en ond Balthasar slagfast igen med en linie; “som om jeg er eneste der synes han skulle ta’ den om igen” referende til No Flows sidste omgang. Stemningen stiger og efter publikum har heppet to gange på deres favorit og det var så tæt, røg de to deltagere ud i en 4. runde, hvor Balthasar kommer godt fra start. No Flow rystede det af sig så godt han kunne, men tydeligt og høre han er ramt og har mistet noget af sin coolness. Alligevel begynder han at rappe meget hurtigt, og på effektiv vis får han dog fodfæste igen. Stadium Riders står og hyper publikum helt vildt, stemningen stiger, publikum skriger… Og No Flow overraskede igen og gik videre til finalen.
Næste semifinale skulle så være mellem debuttanten Markersen og Tempo Bang. Det mest mindeværdige var Tempo Bangs generelt høje standard. Og selvom Markersen var frisk og leverede en god indsats, men var desværre ikk nok til at slå en rutineret Tempo Bang af pinden i en kendelig semifinale.
Endelig var det tid til at se finalen mellem No Flow og Tempo Bang og der var bestemt lagt op til en fed battle. No Flow kommer godt fra start og leverer en sikker præstation af massive punchlines. Men ikke godt nok til at ramme den rutinerede Tempo Bang, der desværre var gået hen og blevet lidt politisk og kedelig. Hvilket ikke blev meget mere spændende da No Flow fik emnet Islands Bankerot, over et ret slow og måske lidt upassende finalebeat. Men ikke desto mindre fik han udnyttet det til det optimale i sidste ende. Det samme gjorde Tempo Bang, der rutineret flippede og kom godt igen. 3. runde skulle vise sig og være spændende, No flow er meget ihærdisk og levere endnu en gang solide linier. Men det er ikke nok til at ryste Tempo Bang der til allersidst efter at have givet svar på tiltale vendte sig mod publikum og prøvede at få dem med.
Igen var det op til publikum at bestemme var der skulle gå videre.. Og det må siges at være så meget lige. Så meget at vi for anden gang i aften blev nødt til at skulle ud i en 4. runde. Den starter med at Tempo Bang får emnet rollespil og han bider noget fra sig, men trods et par vel urdførte linjer virker det noget tandløst. No Flow derimod opførte sig som en sand vinder, han smed trøjen inden han fik emnet “Jeg kom, jeg så, jeg sejrede”, hvilket ikke kunne ligge mere til højre benet. Stemningen i hele lokalet var godt kogende og lokalet var splittet i to. Men publikum talte højest for Tempo Bang, hvilket hans modstander No Flow mente var helt fortjent. Og en glad Tempo Bang kunne få sin præmie; “the bag of gold”.
Den 5. Runde gik med Suspekt i højtalerne og stå og hygge sig med en vel fortjent øl. På trods af små ikke nævneværdige petitesser synes jeg at aftenens arrangement forløb perfekt. Så næste gang BEat MY GUEST slår dørene op for en part 3, vil jeg anbefale folk og tage ud forbi Frederiksberg og se noget dansk freestyle af høj kvalitet.

Ca. halvanden time efter at dørene var åbnet trådte jeg ind i Pumpehuset, hvor den Canadiske rapper Classified havde varmet op eller rettere forsøgt på det. Selvom jeg ikke oplevede særlig meget af koncerten, var det jeg hørte og så ikke synderlig opløftende eller inspirerende, det blev heller ikke bedre af at jeg faktisk havde hørt et rygte om at Royce 5′9 skulle varme op.
Nu skulle vi så underholdes af Dj Young Mase, der i en halv time, spillede enkelte vers fra en masse numre, mens han fik publikum til at kaste en, to eller fem fingre i vejret. Selvom han gjorde et godt stykke arbejde, så varede det bare i for lang tid, og det bar meget præg af at D12 ikke en gang var i bygningen, hvilket gjorde at han skulle trække tiden.

En efter en, dukker medlemmerne op på scenen, eller det vil så sige tre medlemmer af D12; Swift, Kuniva og Bizarre. Udover det, havde de rapperen/sangeren Maestro med, der virkelig stod ud med hans udtryk; blazer, butterfly, shuttershades og hanekam. Jeg fattede slet ikke hvad det lige gik ud på, men det fungerede godt med hans tilstedeværelse.
D12, der så ud som om, at de havde et smut forbi fristaden, startede rimelig sløvt ud, især Bizarre var ligbleg og virkede som om, han knap nok kunne bevæge sig. Men som tiden gik, kom der mere og mere smæk på konstellationen, som væltede sig igennem hits på en indstuderet måde, hvor der var lagt jokes ind i mellem numre, hvilket gjorde overgangene jævnt fyldende. Det var nærmest en kombineret teaterforestilling og en hiphopkoncert, hvor man ofte måtte trække på smilebåndet.
Vi fik blandet “glæden” af at se Bizarre i bar overkrop i forbindelse med “Purple Pills” og Swift lege Eminem, mens han dansede boyband-dansen fra “My Band” med et håndklæde over hovedet.

Når jeg tænker tilbage på koncerten, så blev mine lave forventninger gjort til skamme, og det er på trods af at den var bygget op over noget, som jeg hader; megamix-konceptet, hvor man spiller halve numre og løber igennem sættet. Men de gjorde det virkelig godt! Udover det, var det en fornøjelse at opleve en koncert med en amerikansk hiphop-gruppe, som ikke havde en længere rest in peace-session, hvor man hylder Tupac, B.I.G. og andre rappere, som de havde stået bagved i en kø eller hvordan de nu ellers var affilierede. Til gengæld var det en smagfuld og kort respekt til D12’s egen Proof, som de mistede for noget tid siden.
Hvis jeg skal fremhæve mangler, så kunne de godt have spillet et par ekstra numre, hvilket der ville have været belæg for, da jeg savnede at høre “Shit Can Happen” og “Devils Night”. Men det gjorde egentlig ikke noget, koncerten varede omkring 45min og underholdningsværdien var i top.

Efter koncerten var det autograf-skrivning ved merchandiceboden, som stod ved indgang og det fremmødte publikum strømmede dernede for lige at købe en dims og få noget tusch på den. Det kunne jeg sgu ikke lige overskue at være en del af, men når man er teenage-fan, hvilket 90% af publikum var, så står man gerne i kø for den slags.

Jeg synes i øvrigt at reklamen for arrangementet kunne have meget bedre eller mere markant, så der var dukket flere folk op, for D12 fortjente at spille for et større publikum og ikke halvt fyldt sal. Men jeg er sikker på, at dem som var til koncerten havde en god oplevelse.

På falderebet skal der lige lyde en tak til PTA for godt selskab og til Christian Hjorth for lån af billeder.

7 Freestyle rappere og rapperen Klaes, vil sammen med Stadium Riders indtage scenen, og sørge for at det bliver en uforglemmelig aften for dig.

Klaes, udgav sit debutalbum “Dedikeret” i år 2008 og du kan læse en anmeldelse af pladen lige her. De andre der skal underholde dig denne aften er som sagt 7 freestylere og line-uppet er som følger:
Tempo Bang
Balthazar
No Flow
Fresco
PTA
Shake
Linky
Det foregår som sagt den 27. marts mellem kl. 19 – kl. 23 på Smallegade 12, Frederiksberg. C.
Det koster kun 50 kr. i entré, så der er ingen undskyldning for ikke at møde op.