Rap ’n’ Skralde er en klub for socialt bevidste rappere og samtidig en bevægelse mod den kommercielle og holdningsforladte hiphop, der med tiden er begyndt at fylde mere og mere i radio og på TV. Leder man efter overfladisk bling-bling hiphop, bør man altså kaste denne cd langt væk, for på Rhythm and Politics handler det om politik, socialrealisme og rådne mentaliteter.

R.A.P. har overordnet set ét stærkt og ét svagt punkt. Det stærke er, at man det meste af vejen føler, at denne lange række af kunstnere har bidraget med hjerte og sjæl og gør det, fordi de tror på det. Det svage punkt er, at der trods megen politisk tumult de sidste par år, ikke er uendeligt meget at snakke om, når det gælder dansk politik. Derfor bliver der snakket meget om de samme ting, hvilket resulterer i ren ”survival of the illest” – kun de dygtigste, mest originale eller mest velproducerede numre overlever. Blandt dem, der ikke tager sig så godt ud, er Rød Rebel, der plagierer Natasja så brutalt, at det næsten er komisk. Kammertonen begår sig til det komplet middelmådige. Looney Teknix er rent ud sagt hamrende enerverende. Sort Stue og Humme & Jonesey ligeså.

De gode numre er dog i flertal. En god håndfuld mindre kendte kunstnere bidrager med numre af yderst lovende kvalitet, og flere fra undergrundens elite imponerer stort. Med en, ikke så overraskende, fænomenal produktion fra Davey, opfordrer Matias Skywalker til opstand med linjer som:

”Lad os klippe en lille sti væk fra skabelonen /
Lad os kæmpe sammen ud af Babylon /
Vi ka’ finde ro og plads til at gro /
Vi ka’ sidde og svinge med benene fra kanten af loven /
Riv jeg ud af grebet fra kloen /
Med lyden af frihed, slaget fra hjerternes rungen /
Lad os faste fra bogen /
Og tænke på den næste for manden på månen”

Echo Outs Illusionisten brillerer på ”Til Sidste Mand”, der har et, heller ikke så overraskende, forrygende beat fra Melancolia. Combo tager lytteren med helt ned på det gustne gadeplan med observationer af en verden i forfald over en råbende og rå produktion. M-Cnatet bidrager med en genganger fra deres debutalbum, den lyriske genistreg ”Den Forbudte By”. Klaes’ ”Det Indlysende Klart” har et af pladens bedste beats, fra hans producer in crime Lars Da Fari, men selvom Klaes er en virkelig interessant rapper, boltrer hans sig efter min mening i for mange politivoldsklicheer, og hvis der er noget, jeg er ved at være rigtig træt af at høre om, så er det folk, der gang på gang sviner politiet for deres ”totale magtmisbrug”. Hvor ville det dog være forfriskende at høre en rap om nogle af de gode ting, de jo nu engang også gør for befolkningen. Men nok om det.

Rhyth and Politics er en rigtig fed plade med en samling kunstnere, der ligesom et fængselsbesøg kun har relevante ting at sige. At nogen, som skrevet tidligere, ikke formidler budskaberne ligeså fornemt som andre, er til at se igennem fingre med. Det vigtigste er nemlig sammenholdet og den fælles sag. Og nå ja, så er det jo herlig hiphop!